Månedsafslutning – August

August slutter og byder velkommen til efterår. Flere nye bøger er kommet på reolen. Blandt andet en stor smuk én fra ARoS.


Sommeren er gået på hæld og har nået sin afslutning for i år.

August var stadig en sommerferiemåned for mit vedkommende, selv om jeg også arbejdede, men nu er jeg startet på nyt studie. Ferien er dermed helt forbi.

Og af en eller anden grund når jeg altid meget mere, når jeg har vildt travlt, end når jeg har fri. Det gælder også læsning. Jeg fik stort set intet læst hen over sommeren, hvilket giver mig virkelig dårlig samvittighed overfor alle de lækre anmeldereksemplarer jeg har liggende.

Men så startede livet igen og vupti, siderne vender jo næsten sig selv! Jeg klager ikke, kun over også at skulle sove i hvert fald seks timer om natten.

I august var jeg en tur i Aarhus, som indebar besøg på ARoS og Moesgaard. Begge steder er helt vildt fantastiske. På ARoS har de en udstilling, der hedder Mythologies, jeg varmt kan anbefale. Faktisk var jeg så vild med den, at jeg blev nødt til at eje bogen de har lavet over den.

På Moesgaard handlede det primært om deres udstilling om Pompei og Herkulanum. Men museet byder også på nogle helt vildt gode udstillinger om vores historie. Jeg kan kun anbefale begge dele.

Månedsafslutning august

Nye bøger i august


Ego – Det tænkende menneske fra hulemand til verdensborger

Månedsafslutning august
Bagsidetekst:
Ego er en hvirvlende verdensrejse fra istidens grotter til nutidens tankeslotte. Ego handler om, hvorfor vi er, som vi er. Om menneskets udvikling fra nomade til reflekterende jeg og videre til selvdestruktivt individ med iPhone og intense følelser for livet på den stadig varmere jord. Søren Schauser guider os virtuost på en tur, der tager sin begyndelse i en hule, hvor en primat for to millioner år siden gemte en sten, der lignede et dukkehoved.

Ego – Det tænkende menneske fra hulemand til verdensborger af Søren Schauser. Udgivet af forlaget Grønningen 1 i 2019. 239 sider. Bogen er købt i Bog & Ide, Søborg.


Harry Potter and the Prisoner of Azkaban – Slytherin Edition

Månedsafslutning august

Harry Potter and the Prisoner of Azkaban af J.K. Rowling. 20 års jubilæumsudgave. Tredje bind i serien om Harry Potter. Udgivet af forlaget Bloomsbury i 2019. Originalt fra 1999. 465 sider. Bogen er købt i Arnold Busck, Købmagergade.


Havets dyr og planter

Månedsafslutning august
Bagsidetekst:
Havets dyr og planter omhandler over 700 arter fra strandkanten til ca. 20 meters dybde – lige fra flagellater og søanemoner over børsteorme, muslinger og snegle til krebsdyr, søpindsvin, fisk og hvaler samt alle de forskellige algetyper og havets blomsterplanter. Desuden beskrives fiskeparasitter. Arterne er vist med naturtro tegninger, idet arter, der ligner hinanden, er anbragt på plancher for at lette sammenligningen. Undervandsfotografier viser arterne i deres naturlige miljø. Indledningen beskriver havet som levested, og fortæller om dyrenes og planternes levevis og, hvordan man kan grundlægge sin egen algesamling.

Havets dyr og planter af Marianne Køie og Aase Kristiansen. Illustreret af Susanne Weitemeyer. Udgivet af forlaget Gyldendal i 2014, første udgave fra 1999. 327 sider. Bogen er købt i Bog & Ide, Søborg.


Humlen ved det hele

Månedsafslutning august
Bagsidetekst:
Barndommens nysgerrighed over for alt, hvad der rører sig i naturen, førte Dave Goulson ind på den forskerbane, der har gjort ham til en af verdens førende eksperter i humlebier. I bogen fortæller han om sine eventyr med de små bevingede væsner, om sin banebrydende forskning, biernes fascinerende historie og forunderlige livscyklus – og om den skrøbelige balance mellem vores levevis og biernes overlevelse. Bogen er en varm og uforbeholden kærlighedserklæring til humlebien, som ikke kun er et lille flyvende mirakel, men også et uundværligt nyttedyr, hvis udryddelse ville få katastrofale konsekvenser.

Humlen ved det hele – Mit eventyrlige liv med bier af Dave Goulson. Oversat fra engelsk af Birgitte Steffen Nielsen efter A Sting Tale – My Adventures with Bumblebees. Udgivet hos forlaget Don Max i 2014. 332 sider. Bogen er købt hos Plusbog.dk.


Hvis jeg var din pige

Månedsafslutning august
Bagsidetekst:
Amanda Hardy er den nye pige på skolen. Ligesom alle andre vil hun gerne finde nye venner og passe ind. Men Amanda har en hemmelighed, og hun vil ikke så tæt på nogen, at de risikerer at opdage den. Da hun møder den søde Grant, flyver gnisterne, og Amanda kan ikke sige nej til at lære ham bedre at kende. Men hun er bange for, at når han først kender sandheden om hende, vil han ikke kunne se bort fra den. For Amandas hemmelighed er, at hun før hed Andrew.

Hvis jeg var din pige af Meredith Russo. Oversat fra engelsk af Lotte Kirkeby Hansen efter If I Was Your Girl. Udgivet hos forlaget Carlsen i 2016. 304 sider. Bogen er købt hos Bog & Ide, Søborg.


Mythologies – The Beginning and End of Civilizations

Månedsafslutning august

Mythologies – The Beginning and End of Civilizations. Udgivet i forbindelse med udstillingen af samme navn på ARoS i 2020. 277 sider. Bogen er købt på ARoS i Aarhus.


Noragami 9

Månedsafslutning august
Bagsidetekst:
Ebisu and Yato finally meet the woman who has what they’re looking for, Izanami. She agrees to give them the Word of Yomi if one of them will stay with her forever. Meanwhile, the Heavenly Guard have learned Ebisu’s whereabouts, and they’re on their way to mete out divine retribution.

Noragami – Stray God af Adachitoka. Nummer 9 i serien Noragami. Udgivet af forlaget Kodansha Comics i 2015. 198 sider. Mangaen er købt hos Plusbog.dk.


Sult – Historien om (min) krop

Månedsafslutning august
Bagsidetekst:
Med stort mod fortæller Roxane Gay historien om sin krop og sin sult, om den gruppevoldtægt hun oplevede som tolvårig, og som ændrede hendes liv for altid. Hun betroede hverken sine forældre eller andre, hvad der var sket, men beskyttede sig i mange år mod smerten ved at spise sig større og større. Med skam og skyld og selvhad til følge. For hvordan er et at være i en uregerlig krop i en kultur, der gør alt for at bringe den under kontrol? Hvordan er det at blive mødt med væmmelse og foragt af en omverden, der kun ser en overvægtig krop? Og hvad betyder det at være tyk i en tid, der dyrker den tynde, gennemtrænede krop? Med udgangspunkt i personlige erfaringer diskuterer Gay vores forhold til mad, udseende, race, seksualitet og det at fylde. En tankevækkende og bevægende erindringsbog om kroppen og kvinden i kulturen.

Sult – Historien om (min) krop af Roxane Gay. Oversat fra amerikansk af Anita Frank Goth efter Hunger. A memoir of (my) body. Udgivet hos forlaget Grif i 2018. 320 sider. Bogen er købt hos Plusbog.dk.


Vi burde alle være feminister

Månedsafslutning august
Bagsidetekst:
Jeg vil foreslå, at vi begynder at drømme om og at planlægge en anden verden. En mere retfærdig verden. En verden med lykkeligere mænd og lykkeligere kvinder, som er mere tro mod sig selv. Og vi begynder her: Vi må opdrage vores døtre anderledes. Vi må opdrage vores sønner anderledes …

Vi burde alle være feminister af Chimamanda Ngozi Adichie. Oversat fra engelsk af Susanne Staun efter We Should All Be Feminists. Udgivet hos forlaget Gyldendal i 2014. Præsenteret som en TED Talk i England i 2012. 63 sider. Bogen er købt hos Plusbog.dk.


Bøger læst og/eller anmeldt på bloggen i august


En tur i skoven

En tur i skoven af Bill Bryson
Bagsidetekst:
Bill Bryson tager af sted for at vandre ad den berømte rute gennem Appalacherbjergene, The Appalachian Trail. Med sine over 3300 kilometer langs Amerikas østkyst er denne rute de lange vandretures bedstefar. Foran Bryson og hans umage makker, Stephen Katz, ligger endeløse skove fulde af farer – rørlosser, bjørne og ulve; forrykte bondeknolde destabiliseret af hjemmebrændt majswhiskey, rabiesplagede stinkdyr; ubarmhjertige stikmyg og forslugne kvægmy; giftige bærbuske … En herlig vandrehistorie om to mænd alene i vildmarken.

En tur i skoven af Bill Bryson. Oversat fra amerikansk af Claus Bech efter A walk in the woods. Udgivet i 2016 hos C&K Forlag. Originalt fra 1997.
299 sider. Jeg kan ikke huske hvor jeg har købt den.

4 rating

Find min anmeldelse af bogen her.


Eva under isen [Anmeldereksemplar]

Eva under isen
Bagsidetekst:
Da Evas søster dør, mister forældrene evnen til at se og høre Eva. Eva vokser op i et tomrum af savn og forladthed. Hugo, familiens nabo tilbyder sin hjælp og tager sig meget af hende. Romanen bygger delvist på virkelige hændelser med svigt, seksuelle overgreb og incest.
Eva under isen er den gribende beretning om skyld og skam og den pinefulde kamp for at vinde et fodfæste i verden.

Eva under isen af Christin Marie Guild. Udgivet ved forlaget Forfatterskabet.dk i 2019. 362 sider. Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

4 rating

Hvis jeg var din pige

2 rating

Opfindelsen af naturen [Anmeldereksemplar]

Boganmeldelse Opfindelse af naturen
Bagsidetekst:
Bogen fortæller historien om den tyske naturvidenskabsmand og forskningsrejsende Alexander von Humboldt (1769-1859) og om, hvordan han grundlagde den måde, vi forstår og beskriver naturen på i dag.
Humboldt var den mest berømte videnskabsmand i sin samtid. Hans rastløse liv var fyldt med eventyr og opdagelsesekspeditioner, uanset om han besteg Andesbjergene, besejlede Orinocofloden eller trodsede Sibiriens kulde. Humboldt opfattede naturen som en sammenhængende helhed, og han forudsagde menneskeskabte klimaændringer. Betydningen af Humboldts indsats var stor i samtiden. Hans beskrivelser af landskaber og natur er sproglige mesterværker, der inspirerede store kunstnere og tænkere som Darwin og Goethe, ligesom Humboldts tanker ligger til grund for moderne vestlig naturforståelse.

Opfindelsen af naturen af Andrea Wulf. Oversat fra engelsk af Nanna Lund efter The Invention of Nature. Udgivet ved Gad’s Forlag i 2019. 564 sider. Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

4 rating

Find min anmeldelsen af bogen her.


2 kommentarer Tilføj dine
  1. ARoS og Moesgaard er absolut også et besøg værd 🙂
    Jeg fik ikke læst så meget her til sommer, som jeg plejer, og det skyldtes i høj grad, at vi ikke var en uge sydpå med familien, som vi plejer (læsetid i både fly og når de andre slumrer i eftermiddagsheden), samt at vi havde et keeedeligt husprojekt i sidste uge af ferien. Jeg må tage revanche i løbet af efteråret 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.