Hvad sker der i september?

September er måneden for studiestart, fødselsdag og fantasy. Men den er også fuld af bogreceptioner og forfattertalks, så kig listen igennem og se om ikke der er noget, der er interessant.


Endelig efterår.

September er en af de bedste måneder på mange punkter.

Først, fordi det er min fødselsdagsmåned. Ud over det, er det måneden for Fantasyfestivalen i Esbjerg (der er aflyst i fysisk forstand i år, men du kan være med online), og så er det den første efterårsmåned.

Og efteråret et skønt. Bladene skifter farve, de tykke trøjer skal findes frem, æbler og blommer er i sæson, og det bliver mere udholdeligt at gå rundt udenfor.

September betyder også studiestart for rigtig mange, også mig. Jeg starter på en kandidat i klimaforandringer på Københavns Universitet og glæder mig. Det betyder nemlig mødet med nye mennesker, nye steder og ny læring.

Fordi september er i fantasy’ens tegn, og efter opråbsbølgen #meredanskfantasy er kommet frem, vil jeg gerne fokuserer mere på den danske fantasy på bloggen også. Det betyder ikke, at du ikke vil kunne få anmeldelser af andre bøger, men der vil nok snige sig mere voksenfantasy ind end normalt.

Hvad sker der i september

31. august – 6. september afholdes litteraturfestivalen Vi elsker bøger på Københavns biblioteker. Det er en festival med fokus på børnlitteratur fra de 0-12 årige med masser af gode arrangementer delt op i aldersgrupper.

3. september er der snakkesalon i Karen Blixen Museum med temaet At rejse ud og komme hjem igen. Denne gang med Mathilde Walter Clark. Det er fra kl. 18.30 – 20.00 og koster 130 kroner.

5. september afholdes Folkets Klimamarch. Denne gang er målet at danne en menneskekæde rundt om søerne, så vil du ind og være med og støtte op om et bedre fremtidigt klima, skal du møde ind ved en af søerne, hvor frivillige vil hjælpe dig på rette vej.

11. september er der debat om kunstig intelligens hos Arnold Busck Købmagergade, når Stig Dalagers nye spændings roman Kaos og verden bliver præsenteret. Politikens kritiker Bo Tao Michaelis er moderator. Det sker fra kl. 16.00 – 17.00 og er gratis.

14. – 20. september afholdes dette års Fantasyfestival online. Det inkluderer et fantasy readathon, forfatter talks, den berømte fantasy quiz og masser af gode tilbud på fantasybøger.

16. september kan du tage med på en litterær naturvandring om japansk økopoesi. Det foregår ved Gentofte Hovedbibliotek fra kl. 16.00-17.00 og er ganske gratis.

21. september kan du få inspiration til at lave det gode plot sammen med plotmester Jan Kjær. Det foregår hos Skriveværkstedet i Brolæggerstræde, København. Det foregår fra kl. 18.00-20.00 og koster 250 kroner.

24. september afholdes der reception for skuespiller og manuskriptforfatter Trine Appels debut som fantasyforfatter. Det foregår hos Arnold Busck Købmagergade fra kl. 16.30 – 17.30 og er gratis.

24. september er der snakkesalon i Karen Blixen Museum med temaet At rejse ud og komme hjem igen. Denne gang med Kim Leine. Det er fra kl. 18.30 – 20.00 og koster 130 kroner.

26. september er der bogreception for Eva Munks debut Mellem træernes grene. Det sker på Godsbanen i Aarhus fra kl. 14.00 – 17.00.


Læseanbefaling til september

Tågespind 1: Ellekongen af Signe Fahl

Natdværgen af A. Rune

Mithos af Kristian Leth


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.