Hvad sker der i oktober?

Oktober er måneden, hvor sommertiden slutter og vi derfor tager et større skridt i retning af mørkere morgener og aftener. Hvilket betyder mere hjemlig hygge omgivet af lune tæpper, varme drikke og stakke af bøger.


Oktober er en skøn måned synes jeg. Naturen skifter farve og de varme trøjer skal findes frem. Det er bare hyggeligere at krybe sammen i sofaen med et godt tæppe og en kop dampende kaffe eller te og læse, når mørket sænker sig.

Corona er stadig noget vi skal tage højde for og det kommer også til udtryk i manglen på efterårets mange bogmesser. I særlig grad manglen på BogForum, der skulle være startet den 30. oktober.

Derfor opfordrer jeg alle, der tager ud til arrangementer, om at vise solidaritet. Sprit hænderne grundigt og ofte, stå ikke for tæt på andre deltagere og bær maske, hvor det er påkrævet. Der er større sandsynlighed for at vi hurtigere kan slippe for restriktioner, hvis vi hjælpes ad og passer på hinanden.

Hvad sker der i oktober

Hvad sker der i oktober?


3. oktober kan du deltage i Online Skriveværksted helt gratis via Skriveværkets Facebookside. Det er fra kl. 9.00 – 13.00 og du har blandt andet mulighed for at stille en af Skriveforlagets redaktører spørgsmål til din skrivning.

4. oktober kan du komme med til bogreception på Café Corner, Dianalund, hvor Karen Inge Nielsen og forlaget Dreamlitt holder KulturCafé. Det er fra kl. 14.00 – 16.00.

8. oktober kan du tage med til Blixensalon om køn og kærlighed med forfatter Kristina Stoltz (Cahun). Det er fra kl. 18.30 – 20.00 på Karen Blixen Museet og kræver billet.

9. oktober holder Arnold Busck, Købmagergade Mini Litteratur og Kulturnat med besøg af forfattere fra kl. 16.00 – 19.00 og forlænget åbningstid til kl. 20.00.

12. til 18. oktober holder skolerne efterårsferie, så kig nærmere i dit lokalområde om ikke der er sjove aktiviteter.

17. oktober kan du tage til “Bog” hos skriveværkstedet. Fra kl. 9.30 – 17.00 kan du, sammen med andre skriveglade mennesker, få hjælp til din bog og få skrevet mere. Der vil være oplæg om plot og tips og trick. Kræver billet.

24. – 25. oktober er der Dewey’s Readathon. Det er 24 timers begivenhed, hvor du kan læse sammen med andre fra hele verden, hjemme i din egen stue.

29. oktober er der salonaften på Karen Blixen Museet med temaet “At rejse ud og komme hjem”. Forfatter Sissel-Jo Gazan fortæller om at bosætte sig og finde en ny tilværelse i Berlin.

31. oktober er det halloween. Find (u)hyggen frem med græskarskæring, madlavning og måske en uhyggelig historie.


Læseanbefalinger til oktober

Uhyret i Essex af Sara Perry

Væddermændenes Nat af Tobias Stenbæk Bro

Mørket kalder af Michael Katz Krefeld


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.