Hvad sker der i juni 2020?

Danmark er ved at åbne op, som jeg står op om morgen: langsomt og en smule trægt. Men kulturen er morgenfrisk og klar med gode oplevelser igennem juni måned.


Vi kan lige så godt acceptere det.

Fejringen af sommer bliver bare anderledes i år. Heldigvis holder det ikke arrangører, kunstnere, forfattere og alle de andre, der sørger for at vi kan få noget kultur efter arbejdet, fra at underholde os.

Derfor byder listen over hvad der sker i juni på både fysiske- og onlineoplevelser.

Min juni skulle have indeholdt en koncertoplevelse i Groningen, Holland, med Green Day, Fall Out Boy, Weezer og en special guest. Hotellet er betalt tilbage i januar og ikke refunderbart, så der overvejes (alt afhængig af udmeldingerne fra Hollands myndigheder) at tage et weekendophold i byen i stedet.

Noget der dog ligger fast er, at jeg skal til eksamen i slutningen af måneden og forsvare mit bachelorprojekt. Det var en kæmpe lettelse da Mette Frederiksen meddelte at mundtlige eksamener kunne foregå på universiteterne. Et bachelorforsvar over Microsoft Teams med Power Point præsentation, havde bare ikke været en fest.

Men tingene lysner langsomt. Danmark åbner op som jeg står op om morgen: usikkert og en smule trægt. Jeg tror vi alle sammen trænger til at kunne nyde en overpriced kop kaffe i byen med venner og familie, mens vi taler om den historiske tid vi gennemlever dette år og hvad det kommer til at betyde for os.

Men lad os starte med oplevelserne i juni.

Hvad sker der i juni

Hvad sker der i juni:

Hver fredag i juni kan du slå dine egne kreative folder løs i Absalon på Vesterbro, København. Mellem kl. 17.00-19.00 kan du komme forbi og male mens du nyder et glas vin. Det koster 70 kroner og inkluderer vin og materialer, men du er også velkommen til at medbringe dine egne kunstnerartikler.

3. juni kan du komme med på en live-rundvisning om H.A. Brendekildes “Udslidt”. Det sker fra kl. 14.00 og der kan stilles spørgsmål undervejs til rundviseren. Arrangeret af Kunstmuseum Brandt.

3. juni kan du også komme med i Skovsalon hos Piil & Co. som har besøg af forfatter Maria Helleberg, der vil fortælle om sin bog “Søstrene fra Thy“. Det foregår ude i Dyrehaven fra kl. 18.30-21.00 og koster 275 kroner. I prisen er inkluderet en varm vinterret, et glas vin, kaffe og chokolade.

7. juni kan du tage forfatterdrømmen seriøst med et skrivekursus hos Skriveforlaget i Brolæggerstræde, København. Lær at skrive sanseligt – en ting mange forfattere har problemer med – og gør din fiktive verden virkelig for dine læsere. Kurset afholdes fra kl. 10.00-14.30 og koster 775 kroner. Der er meget begrænsede pladser, så du skal være hurtig med tilmeldingen.

12. juni kan du deltage i Harry Potter Quiz på Zoom. Der vil være god stemning og præmier at vinde. Quizzen foregår med en Kahoot!, på engelsk og bygget på bøgerne (det er altså ikke nok at have set filmene for at kunne vinde). Så hop med på onlinekosten og få støvet din HP-viden af. Det koster 25 kroner, som betales over MobilePay. Detaljerne finde du vis linket til begivenheden.

15. juni kan du deltage i livestreamudgaven af LiteratureXchange af Folkeuniversitetet, hvor Anne-Marie Mai, professor i dansk litteratur ved Syddansk Universitet, fortæller om nyere dansk litteraturs rolle i en krisetid. Der vil også være mulighed for spørgsmål efter oplægget. Det er fra kl. 16.30-17.45 og har gratis deltagelse, men en donation til Folkeuniversitet er velset.

18. juni kan du være med til en live novelleskrivning sammen med forfatter Sofie Riis Endahl hos Byens Forlag og Bogcafé i Aarhus. Det er for unge mellem 15 og 20 år, men du må sikkert gerne komme og kigge med selv om du ikke er teen mere 😉 Afslut oplevelsen med at deltage i den efterfølgende Bogreception for Sofies nye bog, Chat-romanen “Undskyld, men jeg har ingen andre steder at gå hen”.

24. juni kan du komme med på en tur rundt i indre København og høre om mystiske og uforklarlige hændelser i byen. Det er fra kl. 19.30-22.00 og koster 125 kroner.

30. juni kan du komme med til gratis webinar med Jeanette Varberg, der vil fortælle om Vikingetiden. Det er fra kl. 11.15-11.50.


Læseanbefaling til juni måned:

De sidste øboere af Christina Vorre

Paris. Kærlighed. Ost af Victoria Brownlee

Højsangen fra Palermovej af Annette Bjergfeldt (Anmeldelse på vej)


2 kommentarer Tilføj dine
  1. Det er så dejligt, at flere ting åbner op nu – håber virkelig, at alle fortsat husker at passe på, så smitten ikke eksploderer. Glæder mig til en hyggelig sommer i Danmark 🙂

    1. Tror der er mange danskere, der får øjnene op for, hvor dejlig Danmark er, her til sommer 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.