Boganmeldelse: Turen går til Europas smukkeste vandreruter

Med Turen går til Europas smukkeste vandreruter, tages læseren i hånden på besøg rundt til nogle af Europas allersmukkeste steder, for at opleve storslået natur, gammel historie og anderledes kultur.


“Kom ud af komfortzonen! Når man mærker skovbunden under fødderne og drikker det forfriskende vand fra en bjergsø, når øjet skuer mod åbne horisonter og den eneste lyd, man hører, er ens eget hjerteslag, netop her opstår magien ved at vandre: Man føler sig fri! Fri for propfyldte kalendere, bekymringer og forpligtelser.”

Uddrag fra bagsideteksten.
Turen går til Europas smukkeste vandreruter

Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

Boganmeldelse af Turen går til Europas smukkeste vandreruter.
Udgivet i 2019 af Politikens Forlag.
272 sider.

4 rating

Med meget mere fokus på klima, miljø og bæredygtighed i vores tid, er måden vi rejser på, fremadrettet, også en ting der skal tages op til grundig overvejelse.

Og det ville være synd ikke at nyde naturen mens vi har den, frit tilgængelig. Slow-travel er fremtidens måde at opleve verden på, og vandring har en stor del af skylden for, at naturoplevelser er blevet in de seneste år.

Med Politikens Turen går til Europas smukkeste vandreruter kan du få inspiration til nogle af de vildeste, smukkeste og særprægede vandreture Europa har at byde på.

Turen går til Europas smukkeste vandreruter

Europa i tre dele

Inddelt i tre kategorier: Nord- og Mellemeuropa, Gennem Alperne og Sydeuropa bliver læseren præsenteret for noget at den bedste vandrenatur, Europa har. Men ikke før du er blevet imponeret af de smukke to-siders fotos af henholdsvis Sardinien, de schweiziske alper, Skotland, Norge, Sverige og bjerglandskabet omkring Großglockner (Kärnten, Tyrol og Salzburg).

Og inden du så når at gå i gang med planlægningen af din næste tur, er der lige et kort skriv om trekking, der får dig til at tænke dig lidt om.

Krav til din fysiske form, udstyr, medicin, trekking med børn og/eller dyr, bliver fint omtalt, uden at blive en kedelig omgang med en løftet pegefinger. Tværtimod er det med til lige at sætte tingene i perspektiv. For de smukkeste vandreoplevelser hænger ofte også sammen med det vanskeligste terræn.

Herfra er det så bare at blive inspireret.

Turen går til Europas smukkeste vandreruter

Europas naturlige skatte

Turen går til Europas smukkeste vandreruter indeholder selvfølgelig også den berømte Caminoen, eller Jakobsvejen, samt andre kendte trekkingområder. Dolomitterne, Gardasøen, Kerry Way, Coast to coast ruten, Østersøruten, Madeira, Mont-Blanc, Cinque Terre, forbi Matterhorn og mange flere.

Det er et overflødighedshorn af smukke billeder og inspiration, men der er også rigtig mange at turene, der kræver mere end almindelig vandreerfaring. Ifølge beskrivelserne.

Det var lidt svært for mig at afgøre, hvor god form bogens forfattere mener man skal være i. Eller hvor meget erfaring, der er erfaring nok. Derfor blev det lidt gentagende, og en smule deprimerende, hele tiden at læse om at udstyret skal være rigtig godt og formen skal være i top. Jeg vil da håbe at folk ikke tager ud på en lang fjernvandretur uden at kunne gå mindst 20 km med en rygsæk. Eller at forberede sig ordentligt på turen i det hele taget.

Jeg manglede også nogle flere oplysninger om overnatningsmuligheder og steder at finde mere information om regler i landene. En liste med hjemmesider bagest i bogen, eller anbefalinger til andre steder at søge information, ville have været dejligt.

Set bort fra det, hvilket jo er små detaljer i det store billede, er bogen et skønt indblik i Europas mange skjulte skatte. Naturlige, som kultur og historiske. Og den bør ligge hjemme på bordet hos en hver vandre- og naturentusiast.


Læs mere:

Lyder Turen går til Europas smukkeste vandreruter som en bog for dig, vil du måske også kunne lide:

Rejsen til mig af Annette Birkmann

En tur i skoven af Bill Bryson

De sidste øboere af Christina Vorre


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.