Boganmeldelse Symptomer

Boganmeldelse: Symptomer af M. S. Brandenborg

“Hans mor stod lænet ind over det slidte køkkenbord. Hendes fyldige hofter svulmede op over buksekanten, og hendes enorme bagperron fik ham til at tænke på en udsendelse, han engang havde set om en afrikansk landsby, hvor de mere fyldige mødre bar deres små børn på de voluminøse balder.”

Boganmeldelse Symptomer

Anmeldereksemplar fra forfatteren.

Boganmeldelse af Symptomer af M. S. Brandenborg.
Udgivet i december 2019 ved forlaget Forfatterskabet.dk.
213 sider.

Antal stjerner

Symptomer er en samling af syv noveller, der kredser om menneskers længsel og savn. Det ses som en mere eller mindre uvillig respons på samfundet, og de krav vi stiller til os selv og hinanden. Derfor kan fortællingerne godt læses som en samling samfundskritik af forskelligt udgangspunkt, men i sidste ende med det samme resultat. Men de kan også læses som en rigtig fin samling af smukt skrevet historier om menneskers valg og resultaterne heraf.

Uanset, hvordan du vil læse den, synes jeg ikke du må snyde dig selv for oplevelsen.

Symptomer

Kritik af samfund og lidt af mødre

Fortællingerne løber gennem flere genrer, og der bliver smagt på både dogmer, surrealisme og dystopisk sci-fi. Et par fællestræk mellem flere af novellerne, er manglende eller distancerede faderfigurer, og omsorgssvigtende mødre.

Det er ikke det historierne kredser om, men figurerne fungerer som katalysatorer til handlingsforløbene.

Vi møder franskunderviseren, der kæmper for at tøjle sine lyster, i bogens første novelle Comme il faut.

En 13-årig dreng, der svigtes både i hjemmet og i skolen, men finder nye venner i baghaven, i Springet. Og en ansvarsløs mand der er på rejse i tågens rige i Huset i tågen.

Min favorit er bogens sidste novelle, Auribus Teneo Lupum, der foregår i en fjern fremtid, hvor fysisk social kontakt og følelser anses som en menneskelig brist. Den er utrolig fin og kan fungere som en kritik af samfundets hierarki, men også som kritik af det abnorme pres, der lægges på at skulle præstere for at holde sig oppe i det samme hierarki.

Der er samtidig en tendens til at personerne, når de endelig giver efter for deres længsler, mister alt. Hvilket kan virke som et paradigme, men som netop klarlægger at deres tilstand er et produkt af samfundet og ikke anset.

Symptomer

Et nyt stjernedrys på markedet

Med noveller kan det være svært at komme i dybden med karaktererne. Der er simpelthen ikke plads nok. Det er også tilfældet i nogle af fortællingerne i Symptomer, men slet ikke noget der er generelt. I stedet virker det til at nogle af novellerne bare gled lettere ud af forfatteren, end andre.

Sproget er omfangsrigt og varierende, men i passende mængde. Der bliver ikke kastet med flotte ord for at få teksten til at fremstå som noget andet, i stedet er det holdt passende og bevidner om et enormt ordforråd hos forfatteren.

Symptomer er en bog for dig, der kan lide at læse godt skrevet litteratur med en samfundskritisk kant, og plads til fortolkning af teksten. Selvom fortællingerne sagtens kan nydes uden.

Brandenborg er et fint nyt stjernedrys til markedet, som vil være værd at holde øje med.


Læs mere:

Lyder Symptomer som en bog for dig, vil du måske også kunne lide:

Jonathan Livingston Havmåge af Richard Bach

Kældermennesker af Carsten Jensen

Tag ikke imod en pølse i Moskva af Leif Davidsen


Spred budskabet:
fb-share-icon20

En tanke om “Boganmeldelse: Symptomer af M. S. Brandenborg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.