Jeg er den skyldige

Boganmeldelse: Jeg er den skyldige

“En svag metallisk lyd efterfulgt af en skraben af døren, der langsomt arbejdede sig hen over linoleumsgulvet. Ganske, ganske stille blev døren skubbet op, mere stille og forsigtigt end hun huskede, at nogen fra personalet plejede at gøre. Hun sad helt stille og lyttede. Så gik døren i igen, og dørlåsens vrider blev drejet om. Margit rettede sig stift op i stolen og knyttede sine svage hænder foran sig. Der var aldrig nogen fra personalet, der låste døren indefra. Hvorfor skulle de det?”

Boganmeldelse Jeg er den skyldige

Anmeldereksemplar fra forlaget Grønningen 1

Boganmeldelse af Jeg er den skyldige af M. Monteau.
Udgivet i 2019 hos forlaget Grønningen 1.
372 sider.

Antal Stjerner

Jeg er den skyldige er en debutroman fra forfatter Marianne Monteau. Det kan godt fornemmes på plottet, men sproget er bedre end de typiske danske krimier du finder på hylderne. Hovedpersonen Lucy Kiehl er en ung kriminalbetjent uddannet i København, men som rykker til Aarhus for at komme tilbage til sin hjemstavn. Her når hun kun lige at træde ind af døren, før den første drabssag ligger klar. Det bliver dog ikke kun ved ét mord, og hurtigt er Aarhus centrum for en række groteske forbrydelser, der måske har den samme drabsmand bag sig.

Boganmeldelse Jeg er den skyldige

Rovfisk i dammen

Det bliver hurtigt tydeligt at Jeg er den skyldige ikke er en enkeltstående krimi. Der bliver gjort et stort arbejde ud af at introducere holdet bag efterforskningen, og Lucys nye kollegaer. Der spilles lidt på nogle klichéer i forhold til personligheder, men jeg synes det fungerer og tager ikke overhånd. Samtidig bruger forfatteren sin hovedperson til at tydeliggøre dette for læseren, så der skabes en kontrast mellem hendes Københavnertid og efterforskningstilgangen i Aarhus.

Som den nye fisk i dammen, står Lucy selvfølgelig for skud. Der går ikke længe inden hun har fået sig et øgenavn – som er en fast tradition for efterforskningsholdet. Der går heller ikke længe før hun har sig en beundrer. En lidt for charmerende mand med kone og børn, som har svært ved at holde fingrene for sig selv. Og tilmed med øgenavnet Gedden, der siger en del om hvem han er i fiskedammen. Øgenavnene er en god lille detalje som forfatteren bruger til at understrege personligheder og karakterforhold.

Og det med personligheder bruger forfatteren meget. Sker der et mord, får vi lidt forhistorie fra ofrets side, lidt for meget i de fleste tilfælde. For mig er det ikke relevant at kende ofrets baggrund, med mindre det har en pointe med plottet, og den sammenhæng fandt jeg ikke her. I stedet virkede det til at Monteau gerne ville lege lidt med karakterbygning på skrift. Det er fuldstændig tydeligt, når et kapitel skifter person – selvom det er i tredjeperson. Skriftsproget bruges til at tydeliggøre, hvad det er for en person vi læser om. Og det er ikke let at gøre det så tydeligt som det gøres i Jeg er den skyldige. Det krævet rigtig god indsigt i sin måde at formulere sig på.

Boganmeldelse Jeg er den skyldige

Hverdagens kriminalbetjent

Jeg er den skyldige er en virkelig overraskende velskrevet krimi for en debut. Idéen til plottet er god, men ikke særlig original, hvilket er super ærgerligt, når nu der ellers er så meget kvalitet over bogen.

Personerne fungerer og er ganske nemme at finde i gadebilledet. Hvilket bare gør klichéerne om dem, så meget mere underholdende. Lucy manglede dog noget krydderi. Jeg savnede noget mere kvindelig pondus, især over for den Gedde. Men er grunden til manglen, at Lucy ikke er en særlig stærk karakter selvværdsmæssigt, fungerer det godt nok. Det virker bare ikke som det indtryk forfatteren ønsker læseren skal have af hende.

Selvom bogen selvfølgelig er en krimi og indeholder mord – nogle temmelig grumme nogen -, er meget af handlingen ikke om efterforskningen. I stedet handler det om personerne og en opbyggelse af deres karakter. Jeg savnede lidt noget mere politiarbejde i detaljen, men kunne egentlig også godt lide, at historien handlede om det almindelige hverdagsmenneske. Uden den fordrukne kriminalbetjent under skilsmisse, eller den hardcore journalist, der tror han/hun er efterforsker. Måske Jeg er den skyldige, på den måde giver et mere realistisk billede af, hvordan hverdagen på en politistation er?


Læs mere:

Lyder Jeg er den skyldige som en bog for dig, vil du måske også kunne lide:

Akademiet af Eva Maria Fredensborg

Pigen under jorden af Elly Griffiths

Mørket kalder af Michael Katz Krefeld


Spred budskabet:
fb-share-icon20

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.