Boganmeldelse: Jæger af Walther Rebernik

“Han var henne ved bilen. Der lød et højt bip efterfulgt af den metalliske lyd af fire dørlåse, der gik op på samme tid. Han vendte sig om. Så på hende. Pegefingeren igen. Så en uventet ting. En skygge rejste sig bagved den store mand. Hun hørte et ord blive spyttet ud i natten: – Skyldig!”

Boganmeldelse Jæger

Anmeldereksemplar fra forfatteren.

Boganmeldelse af Jæger af Walther Rebernik.
Udgivet i 2019 hos Byens Forlag.
366 sider.

Antal Stjerner

At læse har effekten af at glide ind i et andet univers, slippe hverdagen, og overlade problemerne til karakterer, skabt til at håndterer vanskelighederne de står over for. Og debutant Walther Rebernik forstår at præsentere sine personer for nogle udfordringer, der både hører sig til i den virkelige verden, og på det store lærred i en sprængfarlig actionmættet blockbuster sammensætning.

Det er helt igennem forrygende godt.

Boganmeldelse Jæger

Københavns Kingpin

Efter en retssag i Københavns Byret findes liget af en serbisk gangster på et toilet. Ikke lang tid efter findes endnu en mand, involveret i gangstermiljøet, myrdet på en natklub. Jagten er gået ind på bagmændene for den kriminelle elite i København.

Der bliver lynhurtigt skabt overblik i, hvem der er “bad-guys” i historien. Og de er i den grad ikke til pænt brug. Tråde bliver trukket til virkelighedens bandeopgør i 00’erne, dermed forvandles fiktion til noget virkelighedsnært – i hvert fald for os, som husker de tider.

Specialkonsulenten Hannah, der har en mild form for OCD, kaldes ind hos politiet for at hjælpe med sagen om den forsvundne chefanklager Patrick Nordstad. Hun sendes til Sverige for at lede efter spor i Nordstads klinisk ryddede hjem, hvor hendes evne for at opfange detaljer kommer på prøve.

Meget af tiden følger vi Hannah, og hun er en usædvanlig skarp karakter, der både indeholde kampgejst, styrke og slagkraft, uden at miste sin feminitet. Det ses sjældent vellykket, men hendes karakter fungerer upåklageligt.

I Københavns Østerbrokvarter prøver ekssoldaten Rato at flette trådene sammen, så han kan holde den kriminelle liga i hovedstaden, fast. Det begynder først at trevle, da en skygge fratager Rato flere af hans mænd, og sender gangsterbossen på en retræte fra den danske bekvemmelighed.

Rato minder mig på mange måder om Marvel-helten Daredevils ærkefjende Wilson Fisk (alias Kingpin). Den overlegne, både i korpus og status, gangsterboss, der styrer sine tropper med nådesløs hånd. Jeg tænker ikke at ligheden er helt tilfældig, men det kommer du selv til at må læse bogen for at finde ud af 😉

Boganmeldelse Jæger

Karateadvokat med forfatterskills

Jæger er et virkelighedsnært og sprængfarligt sammensurium af god underholdning og godt skriveri.

Der leges med noget drengerøvsaction, men det bliver holdt i skak af en sofistikeret side af fortællingen. Overfladen der skjuler mere end øjet kan se, er et gennemgående tema i bogen. Selvom nogle ting er, hvad de ser ud til.

Det er en fortælling om hævn. Om, hvad der driver mennesker, og helt sort/hvidt om godt og ondt.

Rebernik bruger sin erfaring som advokat og kampsportsentusiast, sammen med en tydelig viden om det kriminelle miljø. At han så også får skabt nogle karakterer, der er så tydeligt menneskelige, at du kunne møde dem på gaden, giver kun ekstra point. Sammen med det gennemførte plot giver det bogen en helhed ud over det sædvanlige.

Jæger er en overordentlig bragende debut du helt sikkert skal have fingre i, og hold så ellers øje med forfatteren fremadrettet, for det kommer ikke til at være det sidste vi ser til ham.


Læs mere:

Lyder Jæger som en bog for dig, vil du måske også kunne lide:

Mørket kalder af Michael Katz Krefeld

Jeg er den skyldige af M. Monteau

Oprindelse af Dan Brown


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.