Boganmeldelse: Folket i træerne

Folket i træerne er baseret på sagen om den Nobelprisvindende og pædofilidømte virolog Carleton Gajdusek, men er samtidig helt sin egen fortælling. Og en uhyre god én af slagsen.


“Der gik jeg altså, videnskabsmand (antagelig), læge (angivelig) og kollega (beklageligvis) til to mennesker, som mente, at en mand, der så ud som en 65-årig, i virkeligheden var 131. Jeg vidste, at de syntes, jeg var rigid, savnede intellektuel nysgerrighed og var kedsommeligt konservativ, og jeg vidste også, at de vidste, at jeg fandt dem latterlige og udisciplinerede og fantastagtige tenderende til det uansvarlige. Men kun én af os lod sig gå på af det.”

Boganmeldelse Folket i træerne

Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

Boganmeldelse af Folket i træerne af Hanya Yanagihara.
Udgivet den 22. oktober 2019 af Politikens Forlag.
432 sider.

5 rating

Der kan drages en del paralleller mellem karakteren Norton Perina, her i Folket i træerne, og personen han er baseret på, Carleton Gajdusek. De var begge forskere, læger, antropologer og adopterede begge en hulens masse børn fra et lille ørige i Stillehavet.

Og de blev begge dømt for pædofili.

Men i modsætning til Gajdusek, der i 1976 modtog Nobelprisen for at finde frem til infektionssygdommes opståen og spredning, fandt Norton Perina og hans team noget helt andet.

Boganmeldelse Folket i træerne

Stammefolk, skildpadder og en pædofilisag

Perina bliver en del af en ekspedition til den mystiske ø Ivu’ivu i Mikronesien, hvor han sammen med to andre antropologer skal finde et forsvundet stammefolk.

I første omgang erkender han at være sendt af sted på en opgave som alle andre forskere finder mere eller mindre sindssyg. Men da en kvinde pludselig dukker op i junglen, dement, men rørig som en teenager, og gruppen efterfølgende finder flere lignende individer, er det en af de største opdagelser i historien.

Det viser sig at stammefolket ved deres 60-års fødselsdag spiser en særlig skildpadde, som næsten stopper ældningsprocessen i kroppen, men har den bivirkning at give alvorlig demens.

Perina er højt flyvende på denne opdagelse og vender efterfølgende gentagende gange tilbage til Ivu’ivu. Med tiden begynder han at adoptere flere af børnene, da forældrene enten fravælger dem, eller ikke har midlerne til at tage sig af dem.

Det giver ham en større samling af børn, hvilket skal blive skæbnesvangert, da et af dem beskylder ham for seksuelt overgreb.

Boganmeldelse Folket i træerne

En rejse til en anden tid og en anden verden

Folket i træerne er intet mindre end en fabelagtig bog. Den er skrevet som en biografisk fortælling af Perina, med noter fra en ven og kollega undervejs.

Vi følger Perina fra hans helt unge år, om drømmen om at blive læge, kampene for at opnå status i forskerverden, turene til Ivu’ivu og den efterfølgende tid med de mange børn i hans lejlighed.

Yanagihara sikre sig gennem bogen, at vi som læser bliver i tvivl om Perinas skyld i pædofilisagen. Og der argumenteres – i særdeleshed af Perinas ene kollega – for at status, og de opdagelser Perina har gjort, er nok til at modbevise hans skyld. Et argument, der i min optik, er fuldstændig hen i vejret, men som ikke desto mindre eksisterer, og helt sikkert ligger meget til grund i flere retssager.

Om Perina så virkelig er skyldig eller ej, må du læse dig til 😉

Men meget af tiden foregår på Ivu’ivu, hvor Yanagihara skriver os midt ind i junglens vildnis, sammen med et sagnomspunden stammefolk, fascinerende dyr, underlige planter og frugter, og ikke mindst den helt særlige skildpadde. Det er en rejse til en anden tid og en anden verden, der både er en del af vores historie og vores geografi.

Det er levende beskrivelser og troværdige karakterer hele vejen igennem. Det meste af tiden, er som at gå skulder ved skulder sammen med Perina, og se og høre, hvad han oplever sammen med ham.

Jeg kan kun på det varmeste anbefale bogen.


Læs mere:

Lyder Folket i træerne som en bog for dig, vil du måske også kunne lide:

Symptomer af M. S. Brandenborg

Gargoilen af Andrew Davidson

Alla og klaveret: Den russiske tragedie 1912-1924 af Morten Kvistgaard


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.