Boganmeldelse: Dæmring af Benjamin Lamberth

Dæmring er en dystopisk fantasyfortælling om magtkampe, religion og loyalitet i byen Myrkopolis. Der var dog alt for langt mellem de gode passager i bogen og en generel mangel på en troværdig drivkraft hos hovedpersonen.


Forestillingen begyndte roligt. Først kom lydene. Trippende fødder på brosten. Hemmelige, halvkvalte feltråb i natten. Anonyme skikkelser i mørke, frygtsomme klynger. Tempoet steg. Et slagord malet på bagtæppet. Essevæld buldrede dramatisk.

Dæmring af Benjamin Lamberth, side 285.
Boganmeldelse Dæmring

Anmeldereksemplar fra Byens Forlag.

Boganmeldelse af Dæmring af Benjamin Lambert.
Udgivet i 2019 hos Byens Forlag.
379 sider.

1 rating

Det er ikke rart at skulle anmelde en bog man ikke syntes om. Hverken for mig eller forfatteren bag bogen. I dette tilfælde er det Benjamin Lamberth, der tidligere har udgivet Datahelten, som har fået ganske fine anmeldelser, der nok bliver skuffet.

Nogle gange har man bare en forventning om at bogen man sidder med, bliver en god læseoplevelse. Og det er en fejl at sætte sine forventninger højt til at starte med, men samtidig er det svært ikke at gøre det, når bogens handling beskrives som en “dyster fortælling om radikalisering, kulturkamp og drømmen om den ideelle verdensborger“.

Dæmring

Deprimerende og mangel på drivkraft

På den måde lyver bagsideteksten ikke. Der er vitterligt kulturkampe fra side 1, og fortællingen er dyster på et plan, der næsten kan give læseren en depression.

Hovedpersonen er den midaldrende kvinde, Ghalia, der også er fortælleren. Hver nat tager hun på arbejde som en del af byen Myrkopolis’ lovhåndhævere, Vægterne. Et hverv, der godt kan kvalificere sig som et generelt tæskehold og som langt fra er ufarligt.

Ghalia bryder sig ikke om livet eller sine omgivelser, så da en indtrængende hær overtager byen, skifter hun side for at hjælpe med at oprettet et nyt og bedre Myrkopolis. Men alt har en pris og det går hurtigt op for Ghalia, at hun måske har valgt forkert.

Hun står nu i et dilemma om at ville redde byen fra indtrængerne, eller at se Myrkopolis, som hun kender den, gå til grunde og friheden frarøvet befolkningen.

Historien er fuld af kampe, skiftende alliancer, groft sprog og en total mangel på troværdig drivkraft hos Ghalia.

Dæmring

En gevaldig skuffelse

Det kan lyde lidt modstridende at påstå hovedpersonen mangler drivkraft, når hele verden er ved at gå i stykker omkring hende. Men Ghalia er vokset op i en by, der konstant beskrives som en affaldsplads, og hvor overholdelse af loven afhænger af hvor grimt man kan tale, eller hvor mange tæsk man kan klare. Samtidig er Ghalias forhold til sin bror mildest talt stramt. De er de eneste to tilbage af familien, så der er virkelig ikke noget at kæmpe for der.

Ghalia drømmer løst om en bedre tilværelse, men hun har slet ikke kapaciteten til at bære en helterolle. Hun er for ligegyldig i forhold til begivenhederne. Har ingen karisma, ingen faste holdninger, andet end at Myrkopolis er et stinkende rottehul, og hun skifter alliance som vi andre skrifter sokker. Sådan en hovedperson kan ikke bære en roman, for hun er ikke interessant nok at følge.

I min optik burde hun aldrig have været fortælleren. I stedet burde bogen være skrevet i tredjeperson. Det ville have givet langt bedre mulighed for at udfolde universet som forfatteren tydeligt har brugt tid på at opbygge.

Ideen med en udefrakommende hær, der bringer ideer om et utopia med sig, er tydeligt inspireret af kommunismen. Men hvem er det, der står bag hæren? Hvor stammer den fra? Og hvordan kan den, uset, overvælde en by som Myrkopolis, der ligger op ad en aktiv vulkan og beskrives som noget på størrelse med det antikke Rom? Plothullerne er så mange at det fuldstændig smuldrer fundamentet.

Generelt har Lamberth et fint sprog. Han gør meget brug af tillægsord for at gøre en sætning mere beskrivende. Det bliver dog for proppet med metaforiske og symbolske ord og sætninger, der i stedet for at give et malerisk billede, bliver et sammensurium af forvirrende beskrivelser.

Jeg kunne desværre skrive en længere liste med ting jeg ikke synes fungerer, men det er der ikke nogen, der får noget ud af. Derfor, summa summarum: Bogen var en gevaldig skuffelse.

Måske du vil synes bedre om den end jeg. Vi læser jo alle forskelligt. Og bogen har også fået bedre vurderinger af andre læsere.


Læs mere:

Lyder Dæmring som en bog for dig, vil du måske også kunne lide:

Natdværgen af A. Rune

Mithos af Kristian Leth

Pilgrimsrejsen af Paulo Coelho


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.