Anmeldelsespolitik

Reader's world

Anmeldelsespolitik på bloggen Reader’s World

På bloggen kan der forekomme sponsorerede indlæg, hvor et eller flere produkter er modtaget imod en anmeldelse. Alle anmeldelser vil være skrevet af bloggens ejer Kristina Vallentin. Man er meget velkommen til at dele indhold fra bloggen, mod at der krediteres til ophavet via et link. Der må ikke ændres i delt indhold fra bloggen, da al tekst og billeder hører under copyright.

 

Boganmeldelser

På Reader’s World anmeldes der primært rejselitteratur, historiske romaner, spændingsromaner, krimithriller, voksen fantasy og fagbøger om natudvidenskab og viden om verden.

Ønsker du at få en bog anmeldt, skal kontakt ske gennem formularen der findes på siden Kontakt. Der tages forbehold for muligheden af afslag, hvis bogen ikke falder ind under de angivne kategorier, eller hvis mængden af anmeldelser er så stor, at det ikke ville være retfærdigt for forfatter eller forlag, at skulle vente på en fyldestgørende anmeldelse.

Der må beregnes en tid til læsning og udarbejdelse af anmeldelse på omkring 3 måneder. Angiv gerne, hvis bogen ønskes anmeldt indenfor et bestemt tidspunkt, det kan med jævne mellemrum godt lade sig gøre at opfylde.

 

Boganmeldelsens indhold

Boganmeldelsen vil indeholde min egen personlige mening om bogen, ud fra et kritisk synspunkt og med højde for genre og målgruppe. Der vil i læsningen blive vurderet både handling, karakterer, plot og den overordnede udførelse, herunder grafisk opsætning.

Du kan som forfatter og/eller forlag forvente, at få:

  • En dybdegående og saglig anmeldelse af produktet
  • Omtale på de sociale medier som Facebook og Instagram
  • Tilbagemelding med link til anmeldelsen af produktet og eventuelle kommentarer

Anmeldelserne vil ikke blive ændret efter udgivelse.

 

Til forfatter/forlag

Der modtages rigtig gerne anmeldereksemplarer, hvorfor der bedes om tålmodighed omkring afventning af anmeldelse, og først rykkes hvis overskridelsen af de 3 måneder hænder.

Desuden skal det huskes, at min mening om bogen, aldrig er møntet på hverken hvem forfatter eller forlag er, men udelukkende handler om bogen. Skulle det ske, at anmeldelsen ikke er positivt stillet, vil det gerne frabedes at kommenterer negativt tilbage til anmelderen. Der vil altid være forskellige meninger, og fordi en anmeldelse ikke får ros ét sted, kan den sagtens få det et andet sted.

Er der spørgsmål til anmeldelsespolitiken, bedes alle henvendelser sendes gennem formularen på siden Kontakt.