Månedsafslutning April

Månedsafslutning – April

Nye bøger i april – Superhelte, familiehygge og masser af fantasy.

*** Nogle af de viste bøger, er anmeldereksemplarer. Dette er markeret. ***

April var virkelige en måned fuld af nye bøger. Ikke nok med Dewey’s Readathon i den første weekend, så var hele april også måneden for dette års O.W.L.’s (det kan du høre mere om her). Desværre bestod jeg ikke min, med en mangel på én enkelt bog. Det skal dog ikke forhindre mig i at deltage i N.E.W.T’s til august 😉

Det var også en måned fuld af familiehygge, for påsken bød på masser af lækkert vejr til påskekomsammen. Der blev spist, drukket, spillet kroket og trillet æg til den store guldmedalje.

Månedsafslutning April

April var også måneden for de store filmiske præmierer. For ikke kun var det måneden med gensynet med Game of Thrones, det var også tid for det afsluttende kapitel i Marvels Avengers serie. Jeg var selvfølgelige i Imperial den 24. og se filmen. Og den var VILD! Så har du ikke set den, er det bare med at komme afsted.

Månedsafslutning April

Nye bøger i april

Der kom en masse nye bøger med hjem i april. Halvdelen kan jeg takke min mor for, det var nemlig den anden halvdel af de bøger hun har foræret mig fra sit eget bogskab.

Der kom også en fin stak med hjem efter en rigtig hyggelig aften hjemme hos forfatter Lasse Holm, der i anledning af udgivelsen af Lodbrogsønnernes Død, holdt et lille bloggerarrangement. Det er altid virkelig dejligt at møde forfatterne bag bøgerne og få en god snak om deres værker, jeg sætter virkelig pris på at de giver sig tid til os bogbloggerer.

En anden god del af bogstakken kommer fra Bogskabet ved Gladsaxe Hovedbibliotek. Det er et super fedt koncept, der er dukket op rigtig mange steder i landet, og resten af verden. Det er fritstående reoler eller skabe med brugte bøger, som er ganske gratis at tage med hjem. Til gengæld kan du aflevere allerede læste bøger, andre så kan få glæde af. Det er intet krav, bare god stil 😉 Og en god måde at komme af med bøger du måske ikke vil få læst igen.

Som opsummering er listen af nye bøger på 10 styk + stakken fra min mor.

Månedsafslutning April
Bagsidetekst:
En mand findes lemlæstet og torteret til døde i en penthouselejlighed i Amagers prestigebyggeri 8tallet. Vicepolitikommissær Axel Steen sættes på sagen, der bliver hans første, siden han knap to år tidligere var en hårsbred fra at miste livet under en storstilet undercoveroperation.
Axel Steen er mærket. Han har fysiske men, hans datter lider af angst for, at han skal dø, han har været nødt til at forlade sit elskede Nørrebro, han har fået ny chef, ny kæreste og ny makker, og han kæmper mod sin lyst til at give efter for de gamle dæmoner, der tidligere har styret hans liv. Nu står han midt i en spektakulær drabssag, der har alles bevågenhed.
Offeret i 8tallet er den midaldrende Sten Høeck, sikkerhedschef i Mærsk, tidligere ansat i PET’s antiterrorkorps og veritabel kvindebedårer. Da Axel retter blikket mod en tre år gammel terrorsag, støder hans privatliv sammen med efterforskningen, og han møder mere modstand end nogensinde før.

Aisha af Jesper Stein. Fjerde bind om Axel Steen. Udgivet af Politikens Forlag i 2015. 432 sider. Bogen er fundet i Bogskabet ved Gladsaxe Hovedbibliotek.


Bagsidetekst:
En utraditionel kærlighedshistorie om den tiltrækkende og eventyrlystne bibliotekar Henry DeTamble, som ufrivilligt rejser i tid og rum, og Clare Abshire, en ung kunstner, hvis liv følger en naturlig lineær kurs. Henry og Clares lidenskabelige forhold blomstrer gennem tiden og fanger dem i en utrolig romantisk labyrint, der udfordrer deres tor på skæbnen og soler sig i kærlighedens bånd.

Den Tidsrejsende Kvinde af Audrey Niffenegger. Udgivet af forlaget Aschehoug i 2005. 550 sider. Bogen er fundet i Bogskabet ved Gladsaxe Hovedbibliotek.


Månedsafslutning April
Anmeldereksemplar fra forfatteren.
Bagsidetekst:
Karen skal vænne sig til en ny hverdag i skoven sammen med Daniel, og sammen med ellepigerne. Mosen giver intet fra sig uden at få noget igen, og prisen for Karens nye liv udfordrer både hendes menneskelighed og hendes kristne livssyn. Men mosen er ikke den eneste modstander, for Daniel har en hemmelighed. En hemmelighed, der går tusind år tilbage, og som truer med at brænde skoven ned.

Tågespind 2 – Elleskudt af Signe Fahl. Udgivet af forlaget Ulven & Uglen i 2018. 422 sider.

Find min anmeldelse af første bind i serien, Ellekongen, her.


Månedsafslutning April
Anmeldereksemplar fra forfatteren.
Bagsidetekst:

Athen, år 63 før vor tidsregning. Lægen Demetrios tilkaldes, da et drengelig bliver fundet i et af Piræus’ pakhuse. Snart er han rodet ind i en affære, der truer med at knuse både ham selv og hans familie. Og alle spor peger mod Rom, hvorfra han er idømt eksil på livstid.
“Grækeren” er en storpolitisk krimi fra antikken, og anden del i en trilogi, der beskriver den romerske republiks dødskamp.

Grækeren af Lasse Holm. Udgivet af forlaget Fahrenheit i 2015. 412 sider.


Månedsafslutning April
Anmeldereksemplar fra forfatteren.
Bagsidetekst:

Rom, år 91 før vor tidsregning. Folketribunen Marcus Livius Drusus bliver myrdet i sit eget hjem, og lægen Demetrios påtager sig modvilligt at opklarer forbrydelsen. Sporene fører Demetrios fra Roms laveste slaver til de fornemste adelsfamilier, og videre ind i Abruzzos bjerge, hvor en borgerkrig mellem Rom og Italiens undertrykte folkeslag er under opsejling.
Han indblandes i opgøret mellem krigshelten Marius og opkomlingen Lucius Cornelius Sulla. Kan en af de to være morderen? Og hvilken rolle spiller Demetrios’ egen fortid i opklaringen af forbrydelsen?
“Romeren” er en storpolitisk thriller fra antikkens Rom, og første del i en trilogi, der beskriver den romerske republiks dødskamp.

Romeren af Lasse Holm. Udgivet af forlaget Fahrenheit i 2014. 430 sider.


Månedsafslutning April
Bagsidetekst:
Silas har valgt et ensomt liv som skiftevis soldat i det danske forsvar og professionel narkoman. Hans tvilling, Elias, har valgt Sara, kernefamilien og et roligt liv, hvor den jødiske mystik, kabbala, går hånd i hånd med kvantefysik. Men på en bukkejagt sker der en ulykke.

Nordisk Vildt af Daniel Dencik. Udgivet af Politikens Forlag i 2018. 485 sider. Bogen er fundet i Bogskabet ved Gladsaxe Hovedbibliotek.


Månedsafslutning April
Anmeldereksemplar fra forfatteren.
Bagsidetekst:

Rom, år 44 før vor tidsregning. Julius Cæsar, Roms diktator, er blevet myrdet. En gruppe af senatorer, ledt af Marcus Iunius Brutus, har taget ansvaret for mordet, og de forsøger at genoplive demokratiet, mens byens befolkning kryber sammen i frygt for den magtkamp, alle ved er på vej.
Midt i det tiltagende kaos bliver lægen Demetrios bedt om at obducere liget, og resultatet tyder ikke på, at Brutus og hans kumpaner er de skyldige. Men kan Demetrios nå at afsløre den rigtige morder tidsnok til at forhindre endnu en blodig borgerkrig? Og står Rom overhovedet til at redde?
“Republikaneren” er en storpolitisk krimi fra antikken, og sidste del i en trilogi, der beskriver den romerske republiks dødskamp.

Republikaneren af Lasse Holm. Udgivet af forlaget Fahrenheit i 2016. 412 sider.


Bagsidetekst:
Will har altid været lidt bange for dem. Rangerne. For de virker mystiske og gådefulde i deres mørke kapper. Og så har han hørt, at de kan gøre sig usynlige, når de selv vil.
15-årige Will kan ikke komme ind på ridderskolen, fordi han ikke er høj nok. I stedet bliver han tilbudt en læreplads hos Skyggen for at blive uddannet som ranger.
Will har de egenskaber, der skal til, siger man. Han er hurtigt, han kan bevæge sig lydløst, han kan klatre, og han er skarpsindig.
Men han får også brug for at være modig. For Morgarath, herre over Regn- og Nattebjergene, er ved at samle sine frygtindgydende tropper til et angreb mod kongeriget.
En kamp, som Will slet ikke har fantasi til at forestille sig, skal til at begynde…

Skyggens Lærling 1 – Gorlans Ruiner af John Flannagan. Udgivet af forlaget Gyldendal i 2014. 323 sider. Bogen er købt på udsalg i Arnold Busck, Købmagergade, København.


Månedsafslutning April
Bagsidetekst:
En sommeraften sniger en enlig, sort ulv sig hen mod et hus i den lille bjergby Hope i Montana, hvor et spædbarn ligger og pludrer i sin barnevogn. Familiens hund går til angreb og bliver dræbt af ulven. Indbyggerne i Hope rejser sig samlet i vrede og anklager ulven for at ville dræbe barnet, og helvede bryder lød.
Loven beskytter ulven og forhindre beboerne i at skyde den, og medierne øjner omgående en indbringende historie. Byens lokale og magtfulde ranchejer, Buck Calder, er talsmand for ulvemodstanden.
Helen Ross, 29-årig zoolog, udstationeres i Hope for at følge ulvens færden, og hun indleder et forhold til Luke Calder, søn af den rige ranchejer. Helen har alle odds imod sig, idet hun også har til opgave at give beboerne et mere nuanceret billede af ulvene, og hendes involvering i Calderfamilien forbedrer ikke hendes chancer.

Ulvefælden af Nicholas Evans. Udgivet af Bogklubbens 12 Bøger, under Lindhardt & Ringhof, i 1999. 412 sider. Bogen er fundet i Bogskabet ved Gladsaxe Hovedbibliotek.


Månedsafslutning April
Bagsidetekst:
Vores verden er blevet invaderet af en skjult fjende. Mennesket er blevet ufrivillige værter for disse indtrængende væsner, som overtager sindet, alt imens kroppene forbliver intakte og fortsætter deres hverdagsliv tilsyneladende uberørte. Størstedelen af menneskeheden er bukket under.
Da Melanie, en af få frie mennesker der er tilbage, bliver fanget, er hun sikker på, at hun skal dø. Vandreren, den indtrængende “sjæl” som er blevet tildelt Melanies krop, er blevet advaret om udfordringerne ved at bo i et menneske: de overvældende følelser, overfloden af sanser, de alt for levende erindringer. Men der er én ting, som Vandreren ikke havde forberedt sig på: kroppens tidligere beboer nægter at forsvinde.
Vandreren trænger dybt ind i Melanies tanker og håber at finde oplysninger om de sidste frie menneskers skjulte tilholdssted. I stedet fylder Melanie Vandrerens tanker med billeder af den mand, som Melanie elsker – Jared, et menneske som lever i skjul. Ude af stand til at adskille sig selv fra sin krops ønsker, begynder Vandreren at længes efter netop den mand, hvis opholdssted hun er blevet pålagt at opspore. De udefrakommende kræfter gør Vandreren og Melanie til uvillige allierede, tager de af sted på en farlig og usikker søgen efter den mand, de begge elsker.

Vandrende Sjæle af Stephanie Meyer. Udgivet af Lindhardt & Ringhof i 2009. 764 sider. Bogen er fundet i Bogskabet ved Gladsaxe Hovedbibliotek.


Månedsafslutning April

Kæmpe bunke fra min mor 🙂 Masser af Jane Aamund, som jeg endnu har til gode at læse noget af. Krimier og lidt flere krimier 😉

Bøger læst og anmeldt i april

I april fik jeg anmeldt to bøger, hvoraf den ene var en lydbogsserie. Jeg fik læst fire bøger og tre mangaer, takket være Dewey’s Readathon den første weekend.

Månedsafslutning April
Medlemskab sponsoreret af Mofibo.
Tekst fra Goodreads.com:
Et øde kystområde i Nordsverige lægger havn til det store krydstogtskib, Ocean Gala, som har 1.800 asylansøgere ombord. Højreradikale kræfter samles på kajen for at demonstrere mod den flydende asyllejr, og da en brutal hjemmerøver begynder at hærge på egnen, vælger politimesteren at rekvirere en gruppe aspiranter fra det nye fælles-skandinaviske Akademi for Gerningsmandsprofilering. Den umage gruppe ledes af en aldrende efterforsker, Conrad Løwe, men dens største aktiv – og udfordring – er unge Nadia Elmkvist, som er så skarp, at man kan skære sig på hende. I Härnösand møder de Hampus Cedergren – en lokal politimand, der bestemt ikke er tilhænger af profilerne og i særdeleshed ikke af Nadia og hendes hårdhændede afhøringsmetoder. Den tavse røver er første sæson af serien Akademiet.

Akademiet – Sæson 1: Den tavse røver af Eva Maria Fredensborg. Udgivet hos Storytel Original i 2017. Indtalt af Lars Brygmann.

Månedsafslutning april

Find min anmeldelse af Akademiet her.


Boganmeldelse Apokalypsens Engle
Anmeldereksemplar fra forfatteren.
Bagsidetekst:
En avanceret computermodel forudsiger, at Vesten står over for en krise, der overgår Første og Anden Verdenskrig i tab af liv. Og vores team i Mirrin Bank har mindre end syv dage til at neutralisere truslen…
Iran har udført hele to attentater mod Danmark. Statsminister Lene Bisgaard skal afklare, om der er tale om et kriminelt angreb begået af løsrevne elementer af Irans revolutionsgarde, eller om der er tale om et statssanktioneret attentat, hvilket vil resultere i en krig mellem NATO og Iran, sætte Mellemøsten i flammer og i sidste ende kaste verden ud i tredje verdenskrig.

The Alexander Mirrin Project 2: Apokalypsens Engle af Johan Ottosen. Udgivet af forlaget Bukefalos i 2019. 550 sider.

Månedsafslutning april

Find min anmeldelse af Apokalypsens Engle her og min anmeldelse af første bind i serien, Stenens Tid, her.

Månedsafslutning April
Bagsidetekst:
Da James Bowen fandt en medtaget, rød gadekat, der lå sammenkrøben i den bygning, han for nylig var flyttet ind i, havde han ingen anelse om, hvor stor betydning den ville få for hans liv. James var tidligere heroinmisbruger og levede fra hånden til munden i Londons gader, og det sidste han havde brug for, var et kæledyr at have ansvar for.
Alligevel kunne James ikke lade være med at hjælpe den intelligente hankat, som han snart gav navnet Bob. I løbet af kort tid blev de to uadskillelige, og deres fælles oplevelser og op. og nedture kom til at ændre deres liv og langsomt læge sårene fra fortiden.
Gadekatten Bob er en rørende og livsbekræftende historie, som går lige i hjertet på enhver, der læser den.

Gadekatten Bob af James Bowen. Udgivet af Exlibris Media i 2012. 276 sider. Købt på udsalg i Arnold Busck, Købmagergade, København.

Månedsafslutning april

Månedsafslutning April
Anmeldereksemplar fra forfatteren.
Bagsidetekst:

Hunter er en rigmandssøn uden livsgnist. Det ændrer sig dog pludselig, da en nærdødsoplevelse giver ham en livsomvæltende åbenbaring. For første gang føler Hunter sig virkelig i live. For første gang kan han se en mening med sit liv. For Hunter er oplevelsen euforisk. En rus han forsøger at genskabe ved at afprøve livets grænser. Han udvikler sig til en adrenalinjunkie, der kompromisløst jager sit næste fix med halsbrækkende vovestykker. Men undervejs bliver Hunters jagt til en livsfarlig leg med døden – både for ham selv og for sine omgivelser.

Hellborn af Andreas Antoni Lund. Udgivet fra Byens Forlag i 2018. 376 sider.

Månedsafslutning April

Min anmeldelse af Hellborn er under udarbejdelse.


Månedsafslutning April
Tekst fra Goodreads.com:
Andet bind i Robin Hobbs store fantasyklassiker, Farseer-trilogien, der nu endelig udkommer på dansk. Efter at være blevet oplært til snigmorder og have overlevet de første hårde prøvelser i Snigmorderens lærling er den unge Fitz tilbage ved hoffet i Bukkenborg. Her må han fortsætte sin ensomme kamp for at beskytte De Seks Hertugdømmer, mens kongen er sat ud af spillet af en mystisk lidelse og kampen om, hvem der skal overtage tronen efter ham, allerede raser i det skjulte.

Kongelig Snigmorder af Robin Hobb. Udgivet af forlaget Cicero i 2017. 710 sider. Lånt på biblioteket.

Månedsafslutning April

Find min anmeldelse af første bind i serien, Snigmorderens Lærling, her.


Månedsafslutning April
Bagsidetekst bind 1 – Ninjaer, narrestreger og nudelsuppe:
Naruto er en berygtet spilopmager og noget af en outsider i sin by, hvor befolkningen næsten udelukkende består af ninjaer. Han elsker nudelsuppe og at lave ballade, der går ud over andre. Det er ikke så mærkeligt, at han ikke er specielt populær!
Men måske netop derfor stræber han nu efter at blive den bedste ninja af alle. Sammen med sine skolekammerater Sasuke og Sakura forsøger Naruto at bestå ninjaskolens grundeksamen, så han for alvor kan komme i ninjatræning hos ninjamester Kakashi…


Bagsidetekst bind 2 – Den hemmelige plan:
Naruto er begyndt på Kakashi senseis begynderhold for ninjaer sammen med sine skolekammerater, den dygtige og egenrådige dreng Sasuke og den smukke, men usikre pige Sakura, som Naruto er lidt forelsket i. De får kam til deres hår, og ikke mindst for Naruto er det mere end svært at følge med i de indviklede ninjateknikker. Alligevel skal man ikke undervurdere nudelsuppefreakens kræfter…

Bagsidetekst bind 3 – Et møde i skoven:
Verden er fuld af overraskelser, og da Naruto meget tidligt en morgen går ud i skoven for at træne, møder han en af dem. Sasuke, Sakura og mester Kakashi bliver til gengæld bekymret for ham og spekulerer på, om han måske er død af chakramangel!
Men selv om Naruto måske ikke rigtig ligner en ninja endnu, så ER han trods alt en ninja!

Naruto bind 1, 2 og 3 af Masashi Kishimoto. Udgivet af Carlsen Manga i 1999. Er købt for lang tid siden.

Månedsafslutning April
Månedsafslutning April
Månedsafslutning april

Månedsafslutning April
Tekst fra Goodreads.com:
Snigmorderens kald er den fantastiske afslutning på Robin Hobbs store klassiker Farseer-trilogien, der nu endelig foreligger på dansk.
I en lille afsidesliggende hytte vender den unge kongelige snigmorder Fitz langsomt tilbage til livet igen, efter hans seneste opgør med prins Regal, der på svigefuld vis har tilranet sig tronen. De få venner, Fitz har, tror nu alle, at han er død, og han kan ikke kontakte dem uden at bringe deres liv i stor fare. Da Fitz således ikke har noget at miste, drager han i selskab med sin ulv af sted til Vadkøbing, hvor De Seks Hertugdømmers nye hersker har trukket sig tilbage efter at have overladt rigets kyst til Rødskibspiraterne. 
Fitz har et kald: Han må og skal dræbe den mand, der har lagt hele hans verden i ruiner.

Snigmorderens Kald af Robin Hobb. Udgivet af forlaget Cicero i 2018. 896 sider. Lånt på biblioteket.

Månedsafslutning April

Find min anmeldelse af første bind i serien, Snigmorderens Lærling, her.


Hvordan var din april? Fik du læst meget? Slet ikke?


Del eller synes godt om:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.