Krimimessen Horsens 2018

Krimimessen: Dette kan du opleve i Horsens den 17-18 marts

Krimimessen i Horsens er en litteraturfest for krimielskere, men der er også masser at opleve, hvis du elsker at læse spænding, thriller og gys.

 

I denne uge starter Krimimessen. Holdt konkret på lørdag. Så dagene op til har jeg valgt at dedikere i krimiens tegn. Det betyder et blogindlæg hver dag. Du får introen i dag, og de næste tre dage kan du møde forskellige krimiforfattere, og lære dem lidt bedre at kende. På fredag vil du kunne læse om de 10 ting, som jeg synes du i særlig grad skal kigge efter på messen. Så følg med og kom i den helt rette blodige stemning 😉

Når dørene åbnes til dette års krimimesse bliver det også med TV-serien på programmet. Arbejdet med at få en bog omdannet til TV, er en større proces som jeg personligt glæder mig til at høre mere om.

Du kan også opleve krimi som podcast, når DR går på scenen med gæster, til en timelang podcast: Mord i ørerne. Desuden har messen i år startet et samarbejde med Jyllands-Posten som mediepartner, hvilket der helt sikkert også kommer en masse spændende ting ud af.

I år er temaet frihed, hvilket også er i forbindelse med Fængslets nyhed, Lorentzens Tunnel. Nyheden handler om udbryderkongen Carl August Lorentzens flugt fra Horsens statsfængsel, hvor krimimessen holdes. Om hans vej ud i friheden, selvom den kun varede kort. Emnet frihed vil være en del af flere diskussioner i foredrag og samtaler på messen.

Krimimessen 2018

Men hvad med bøgerne?

Bare rolig. Bøger er der stadig massevis af, og det samme gælder spændende forfatteroplæg. Programmet er så tætpakket, at jeg kommer til at løbe rundt for at skulle nå det hele. Hvilket helt sikkert ikke bliver muligt, men jeg tænker at gøre forsøget 😉

Du kan møde forfattere og oplægsholdere fra hele verden; Norge, Sverige, Island, Skotland, Irland, England, USA, Italien, Frankrig, og selvfølgelig er Danmarks egne krimi konger og dronninger også til stede.

Særligt vild er jeg med Politikens liste af storforfattere, der deltager. Elsebeth Egholm, Troels M. Palshof, Anne-Marie Vedsø Olesen, A. J. Kazinski, Jesper Stein, Mads Peder Nordbo og Jens Henrik Jensen.

Både Elsebeth Egholm og Mads Peder Nordbo kan du møde her på bloggen, henholdsvis i morgen og onsdag 😉

Fra Lindhardt & Ringhof gæster Leif Davidsen, Lone Theils, Anne Mette Hancock, Michael Katz Krefeld, og flere som jeg endnu mangler, at stifte bekendtskab med.

People’s Press har storsælger Katrine Engberg med, der lige har udgivet sin nyeste bog Glasvinge (som jeg da lige skal huske at have med hjem i kufferten). De har selvfølgelig også Mari Jungstedt, Jakob Melander, Christian Frost og Sofie Sarenbrant med. Samt mange flere.

Krimimessen 2018

Store navne fra udlandet

Forlaget Jentas har hevet deres amerikanske krimistjerne Chris Carter med til messen. Jeg har hørt ham fortælle to gange, og han var lige inspirerende hver gang. Så det vil jeg anbefale dig højt, at skrive på listen over ting, der skal opleves. Tænker du øv, jeg skal jo ikke til Horsens, så frygt ikke. Chris Carter er bare en stjerne og har indvilliget til at deltage i et lille interview her på bloggen. Mød ham på torsdag 🙂

Gads Forlag har fundet sig et nyt stjerneskud i engelske Elly Griffiths, der også kommer forbi messen. Hun udkom på dansk for første gang med Pigen under jorden, som du kan læse min anmeldes af lige her. En krimi med en usandsynlig kvinde i hovedrollen.

 

Krimi, Kaffe og vigtige oplysninger

Når man sådan går rundt på en messe en hel dag, bliver man tørstig. Det har de heldigvis tænkt på, der i Horsens og lavet et samarbejde med BKI. De vil være at finde i Fængselsgården, Snedkeriet, Magasinet og ved den mobile Black Coffee Tuk Tuk.

Du får også lige et lille kort (se nedenfor), direkte fra Krimimessens eget katalog (som du også kan finde her). Der kan du både se, wc muligheder, kaffe pit-stop steder og hvor du kan fylde maven, når du trænger til mere end BKI 😉

Messen åbner dørene klokken 9.30 begge dage, så der er god tid til lige at finde rundt, inden startskuddet lyder. Det er også en rigtig god ide ikke at hænge sin jakke alt for langt væk, da du skal udenfor, for at skifte scene. Tag eventuelt en tyk trøje med, som du lettere kan have på dig, end en tung vinterfrakke.

Information, billetsalg og Dankortterminal kan du finde ved indgangen til Fængslet (det der hedder Bilporten). Jeg ved ikke om der er muligheder for at betale med MobilePay og kontanter, men regner stærkt med det.

*OPDATERING: Det er muligt at købe billet ved indgangen med MobilePay eller kontanter 🙂 *

Den sidste lille notits, så skal jeg nok stoppe for i dag: Kom i god tid til foredrag/samtaler/oplæg, da pladsen er begrænset og du helt sikkert ikke er den eneste der gerne vil være der 😉

Krimimesse 2018
(Foto: Klip fra Krimimessens Katalog)

 

Follow

Del eller synes godt om:

3 thoughts on “Krimimessen: Dette kan du opleve i Horsens den 17-18 marts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *