Hvad sker det i september

Hvad sker der i september?

Masser af boglige arrangementer, festivaler og en fødselsdag.


Det sørme, det sandt, septembeeeerr.

Den dejligste måned for bogbloggern’ her.

Okay, det er vist ikke helt sådan teksten er 😉 Men det gør den ikke mindre sand. Jeg ELSKER september og efteråret generelt. Bladene skifter farve, de tykke trøjer skal findes frem, og det bliver pludselig helt og aldeles i orden at krølle sig sammen i sofaen med tæppe, dampende te, og en bog.

September er også min fødselsdagsmåned og selvom der ikke helt er samme begejstringsniveau som da jeg var barn, er det nu stadig skønt at få gaver 😉 Jeg har endda været forud og allerede købt min fødselsdagsgave fra mig selv (sådan en person er jeg). Det er nemlig sådan, at Assassin’s Apprentice (Snigmorderens Lærling) af Robin Hobb, udgives i en særlig hardback udgave med 10 unikke illustrationer, til oktober. Hvem sagde fangirl’ing? Så den er selvfølgelig forudbestilt 🙂

September betyder også studiestart for rigtig mange mennesker på de videregående uddannelser. Inklusive mig. Jeg begynder mit 5. semester på RUC i dag, og har allerede lidt stress over at jeg snart skal til at skrive bachelor.

En anden skøn ting ved september, er Esbjerg Fantasyfestival. Jeg deltog for første gang sidste år, og var ikke et sekund i tvivl om, at jeg skulle med igen. Sidste år var jeg en del af frivilligteamet, og selvom det var virkelig hyggeligt, har jeg i år valgt at deltage som bogblogger. Der vil komme meget mere om festivalen om ikke så længe, men indtil da, så skriv den i kalenderen 😉

Hvad sker det i september

Hvad sker der i september?


2. september fra klokken 17.00 afholder Cinemateket Tolkien aften. Det betyder to film, to foredrag og en Hobbit middag i København. Selv har jeg kun meldt mig til den første film, som er en dokumentar om J.R.R. Tolkien og hans opbygning af Ringenes Herre universet.

5. september fra 18.00-20.00 besøger forfatter Malene Sølvsten og forfatter og forlægger Line Lybecker Vangsgaards Antikvariat i Fiolstræde, København. Her skal de snakke fantasy i massevis, så der er rig mulighed til at blive inspireret til Fantasyfestivalen 😉 Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding.

5. september kl. 18.30 holder Glyptoteket en aften med Videnskab/Lidenskab, med temaet vand. Arrangementet lyder vildt fedt og nørdet, hvis du interessere dig for biologi, klima og kunst. Der er øludskænkning med i prisen fra Carlsberg Laboratoriet 😉 Billetter koster 115 kroner for en almindelig voksen.

8. september er der ECCO Walkathon i København. Lørdag den 21/9 er det i Odense og lørdag den 28/9 er det i Aarhus. Et kæmpe gå-arrangement, med forskellige ruter så alle kan være med. Starter kl. 08.00 og har priser mellem 30-160 kroner, afhængig af ruten.

14. og 15. september er der Fantasyfestival i Esbjerg. Som nævnt tidligere, vil der komme et blogindlæg med alle detaljer om ikke så længe. Men indtil da, kan du godt tjekke hjemmesiden og bestille din billet 😉

17. september har jeg fødselsdag 😀 Mon ikke der kommer en konkurrence til at fejre det 😉

27. september holder Politikens Boghal makulatorsalg. Det er sindssygt farligt for pengepungen – lidt som at gå i Tiger og ikke forstå, hvordan man har shoppet for 400 kroner, når alt er så billigt.


Læseanbefalinger til september:

Snigmorderens Lærling af Robin Hobb

Mørket kalder af Michael Katz Krefeldt

Monster af Patrick Ness


Del eller synes godt om:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.