Hvad sker der i oktober

Hvad sker der i oktober?

Der vælter græskar frem fra alle detailhandler, temperaturen er faldet markant og træerne er begyndt at skifte farve. Det er blevet tid til oktober.


Efteråret har sat hårdt ind i år og jeg er ved at være på punktet, hvor der skal tændes for varmen. Det er ellers næsten en intern konkurrence hvert år – hvor længe gider jeg at fryse, inden radiatoren tændes?

Men efteråret bringer også så meget godt. Gyldne, smukke farver, frisk luft og trangen til mere hygge i hverdagen. Jeg har opdaget at Espresso House laver en Tiramisu-latte, og er mega fan. Vidste du at de har en app, hvor du kan samle stempler og få gode tilbud? (Ikke reklame, bare en anbefaling).

Hvad sker der i oktober

Hvad sker der i oktober?


11. oktober er der Kulturnatten i København. Hvert år til Kulturnatten forvandles København til et slaraffenland af aktiviteter, foredrag og sjove events under temaet kultur. Kulturpas kan købes hos alle 7-Eleven i hovedstadsområdet, og på museer og biblioteker i København og på Frederiksberg. Ikke alle events kræver Kulturpas, så tjek hjemmesiden ud for at finde de ting som passer bedst til din interesse.


11. oktober – 3. november er der Halloween i Tivoli, København. Der bliver fyret op for uhyggen og kæmpegræskar i hele haven, med forskellige events hen over måneden.


12. oktober er der Vaskeægte Vandretur, organiseret af Natur Retur. Tag på en lækker vandretur i det danske efterårs landskab mellem Aarhus og Skanderborg. Turen er fra kl. 10-18 og koster 35 kroner.


12-20. oktober er der Halloween i Tivoli Friheden, Aarhus. For 11. år i træk byder Tivoli Friheden til gys og uhygge i hjertet af Aarhus.


17-19. oktober er der Magiske Dage i Odense. Arrangeret af Odense Biblioteker forvandles Fyns hovedstad til et magisk univers, hvor du kan lave sjove aktiviteter med andre magiske væsner. Der er varierende priser på arrangementerne og det er en god ide at udvælge og købe billetter på forhånd.


23. oktober afholdes et fyraftenarrangement om Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris på Københavns Hovedbibliotek. Fra kl. 18.30-21 og med gratis adgang.


26. oktober er der Dewey’s Readathon. Jeg er i sommerhus den weekend, hvilket er perfekte omgivelser for hygge og læsetid. Jeg har tidligere lavet en post om, hvordan du får det bedste ud af et readathon. Læs det her.


30. oktober holder Københavns Hovedbibliotek arrangementet Taletid: Hvad er verdenslitteratur? Der sætte fokus på litteraturen uden for Europa, om litterære traditioner i Kina og Persien, samt oplæg om migrant litteratur. Arrangementet er fra 17-19 og der er gratis adgang.


30. oktober afholdes der Harry Potter Quiz for begyndere Folkehuset Absalon. Måske du skal varmes op til ekspert-quizzen i november, eller måske føler du dig bare ikke helt så stærk i J.K. Rowlings univers. Uanset starter arrangementet kl. 17.00 og køre hele aften. Du kan vælge at købe billetter kun til quizzen, eller med inkluderet fællesspisning. Det er henholdsvis 50 kroner og 100 kroner.


30. oktober er der Salonaften om japansk litteratur med Mette Holm på Brøg Litteraturbar i København. Billetter til arrangementet er inklusive et japansk inspireret måltid med drikkevarer og velkomstdrink, til 450 kroner. Fra kl. 18-20.30.


Læseanbefalinger til oktober:

Det ender med os af Colleen Hoover

Pigen under jorden af Elly Griffihs

Under skoven danser vi af Trine V. Ipsen


Del eller synes godt om:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.