Hvad sker der i november

Hvad sker der i november?

Året nærmer sig sin afslutning, men før vi kan åbne kalenderen for 2020, er der lige et par ting vi skal have fokus på først. November indeholder nemlig en meget vigtig begivenhed.


Jeg taler selvfølgelig om Bogforum i Bellacenteret. Men indlægget her skal ikke kun handle om det, for der sker mange andre spændende ting i november. Hvad kan dog være vigtigere end Bogforum, spørger du måske? Og det er et godt spørgsmål som jeg ikke kan svare på, for ud over de helt basale ting som mad, drikke og en lur i ny og næ, så er der vel ikke noget vigtigere end at deltage i årets største bogfest med tusindvis af andre læseheste og bogorme.

Heldigvis behøver oplevelser ikke være livsnødvendige for at være underholdende, eller bare være attraktive at deltage i.

Hvad sker der i november

Hvad sker der i november

5. november er der seminar om koreansk samtidslitteratur i Kunsthal Charlottenborg i Nyhavn. Arrangementer foregår fra 16.30-19.30 og har gratis adgang.


8. og 9. november holder Odense Hovedbibliotek et stort bogudsalg og tager kun 5 kroner for en bog! Helt sikkert en god mulighed for at finde læsning til vinteraftenerne.


10. november kan du høre foredrag om sprog der forgifter, når Nationalmuseet ligger lokaler til en debat om Hitlers og nazisternes retorik, som førte til historiens største massemord. Det er fra 10.00-14.45 og har gratis adgang efter entre til museet er betalt.


10. november er det Mortens Aften. Jeg er ikke troende, men traditioner, der indeholder at spise god mad, er jeg frisk på at bibeholde. Mortens aften spises der and eller gås, fordi Morten (eller Martin) gemte sig i en gåsesti, da indbyggerne i byen, han opholdt sig i, ønskede at udnævne ham til biskop. Dette var Morten ikke interesseret i, men gæssene skræppede op og afslørede ham, og som straf skulle der hvert år efterfølgende slagtes gæs på denne dag. Du kan finde en lækker opskrift på andesteg med appelsin og timian hos Valdemarsro.dk.


12. og 13. november afholdes der bogsalg på Dokk1 arrangeret af Aarhus Bibliotekerne. Begge dage er fra 10-19. Måske du finder julegaven her 😉


15-17. november er der Bogforum. Du kan finde hele programmet på deres hjemmeside, eller i fysisk format på landets biblioteker og boghandlere. Jeg lover der vil komme mere om Bogforum herinde om ikke så længe 😉


19. november kan du møde forfatterne Nanna Foss (Spektrum) og Boris Hansen (Panteon-Sagaen), når de tager en snak om Spektrum 4, der udkommer om fredagen på Bogforum. Det sker hos Arnold Busck i Aarhus fra 18.30-20.00.


23. november starter Den Gamle By i Aarhus med julefejringen. Der vil være fine juleudstillinger og mulighed for at købe særlige julegaver.


27. november kan du høre om hvordan Science fiction ændrede verden som genre. Det sker på Tarup bibliotek i Odense. Der er gratis adgang, men det kræver tilmelding.


14. november afholdes sæsonens sidste Videnskab/Lidenskab på Glyptoteket, som handler om manipulation og fake-news. Det er fra 18-30-20-30 og koster en adgangsbillet til museet, men er gratis for årskortholdere.


Læseanbefalinger til november

Uhyret i Essex af Sarah Perry

Oprindelse af Dan Brown

Mørket kalder af Michael Katz Krefeld


Del eller synes godt om:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.