Hvad sker der i december

Hvad sker der i december?

Året synger på sidste vers. Elleve måneder er gået og nu er vi nået til festmåneden, der skal trækket lyset tilbage og vende os mod nye tider.


Tja, hvad sker der ikke i december, er måske et bedre spørgsmål. Den står på jul på alle fronter og det kommer ingen vist udenom. Gaderne er pyntet med lys, gran og guirlander. Nisser og julemænd kravler op og ned ad af vægge og aflevere gaver i sokker om natten. December er generelt travl på alle fronter og for de fleste mennesker, alligevel tænker jeg der godt kan snige sig et event eller to ind, når bare de ikke er for lange 😉

Som vanligt har jeg udvalgt lidt højdepunkter, men det har været svært, for jeg gad ikke fylde listen med julemarked efter julemarked alle steder i landet. Dem tænker jeg I nok selv finder frem til 😉 I stedet har jeg prøvet at skrabe lidt tradition sammen med noget lidt atypisk. Enjoy 🙂

Mig
Et billede af ældre dato, fra dengang der virkelig kunne falde sne. Håber på vi snart får en hvid jul over Danmark igen.

Hvad sker der i december:

Hele december og indtil 11. januar, kan du se Crazy Christmas Cabaret i Glassalen, Tivoli. Det er genialt humoristisk teater, som jeg vil anbefale dig at opleve en dag, hvis ikke du allerede har gjort det 😉


Hele december kan du også opleve Jul i Den Gamle By i Aarhus. Find unikke julegaver og oplev hvordan julen så ud i det gamle Danmark.


3. og 4. december holder Simply Chocolate og Magasin Chokolade lagersalg i Nørrebrohallen. Der er gratis adgang og mulighed for at få shoppet juleguf til hele måneden.


6. december får Politikens Boghal besøg af Richard Hart fra Hart Bageri, der viser hvordan du laver de bedste honninghjerter og selvfølgelig også har smagsprøver med 😉 Det er fra kl. 16.00 – 17.00 og er helt gratis.


8. december kan du komme med på en guidet tur rundt på Glyptoteket, og høre om den okkulte jul. Hvordan julen blev fejret i det antikke Rom, Persien og Ægypten. Det er gratis når indgangen er betalt, men der er begrænset pladser på turen.


9. december kan du være kreativ i Absalon, hvor salen forvandles til et julekrea-værksted med salg af gløgg og æbleskiver. Så hvis du lige mangler den personlige gave til en i familien, eller nogle flotte til-og-fra kort, så er det her du skal se hen.


13. december er der traditionen tro kajakoptog gennem Københavns kanaler, arrangeret af Kayak Bar og Kayak Republic Lucia i Kajak. Der er afgang kl 17.00 ved Kajak Bar. Du kan også opleve det i Aarhus, hvor Aarhus Kano- og Kajakklub starter optoget ved Det Lille Hus På Havnen kl. 17.30.


13. og 14. december holder baren 1420 i København Harry Potter Christmas Quizzer. Dyst med på filmene den 13. og både film, bøger og tilknyttet litteratur den 14.


14. og 15. december kan du være med til at forberede en rigtig vikingejul, når Odins Odense skal have smagt mjøden til og tændt lys.


15. december holder Poesiens Hus i København Debutantdag med oplæsning og gløgg. Arrangementet er fra kl. 14.00 – 16.00 og med gratis afgang.


Læseanbefalinger til december:

Jeg har ikke anmeldt nogle julebøger, og kommer nok heller ikke til det, men derfor kan jeg jo godt anbefale nogle af mine egne favoritter. Linksene vil føre dig til siden Goodreads.com, hvor du vil kunne læse mere om bøgerne.

Snemanden af Michael Morpurgo. Bygget på den gamle klassiker af Raymond Briggs.

Jul hos Peddersen af Sven Nordquist.

Et juleeventyr af Charles Dickens (den skal jo med på sådan en liste her)


Del eller synes godt om:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.