Halvårsstatus for læseudfordringer

Der bliver gjort halvårsstatus for læseudfordringerne for 2019. Det ser heldigvis ikke så tosset ud.

Halvårsstatus på læseudfordringerne i 2019 går egentlig rimelig godt. Det virker egentlig kun til at være min evigt voksende TBR, som jeg ikke når at gennemfører (nogensinde).

Jeg har tradition for at sætte mig et læsemål hvert år gennem Goodreads’ Reading Challenge. Dette år tænkte jeg at 35 bøger ville være rimeligt. Efterfølgende er jeg begyndte at inkluderer manga og comics som bøger (findes det på Goodreads er det en bog). Hvilket gjorde at jeg allerede i juni nåede mit mål, og er lige nu på 37 læste bøger.

En del af det skyldes, at mange af bøgerne er anmeldereksemplarer, eller en del af The Fantasy Fellowship Læseklubben. Det hjælper bare virkelig meget på motivationen, når der er en form for deadline på bøgerne.

Du kan finde min Reading Challenge på Goodreads her.

Mit nye mål, er at nå 50 bøger inden 2020. Hvilket nok skal kunne lade sig gøre.

Andre læseudfordringer

En anden læseudfordring, er Lindhardt & Ringhofs Læseleg 2019, hvor du kan vælge mellem 30 læseudfordringer, eller dem alle, gennem året. Se hele listen herunder. Tekst i kursiv er dem jeg har læst, tekst i parentes er dem jeg planlægger for udfordringen:

  1. En bog, der er/bliver filmatiseret: (Heksenat, af Deborah Harkness)
  2. En skandinavisk krimi: Mørket kalder, af Michael Katz Krefeld (Anmeldereksemplar, Politikens Forlag)
  3. En bog baseret på en virkelig historie: Gadekatten Bob, af James Bowen
  4. En bog anbefalet på Bog.dk:  Tag ikke imod en pølse i Moskva, af Leif Davidsen (Anmeldereksemplar, Lindhardt & Ringhof)
  5. En bog, der gør dig klogere på et emne, du ikke vidste noget om i forvejen: Kældermennesker, af Carsten Jensen (Anmeldereksemplar, Politikens Forlag)
  6. En bog udgivet før 1950: (Mus og mænd, af John Steinbeck)
  7. En bog på mindre end 150 sider: (Rejse i koralhavet, af Ib Michael)
  8. En biografi: (Jeg er Malala, af Malala Yousafzai)
  9. En bog skrevet af en forfatter, som ikke kommer fra Europa eller USA: (Den hengivne hr. X, af Keigo Higashino)
  10. En fantasy roman: Blodsværmen, af A. Rune (Anmeldereksemplar, Forfatteren)
  11. En bog udgivet i 2019: Apokalypsens Engle, af Johan Ottosen (Anmeldereksemplar, Forfatteren)
  12. En bog, du har fået anbefalet af en ven: (Vejen til Jerusalem, af Jan Guillou)
  13. En bog med et flot omslag: Ursiderne, af Nanna Foss
  14. En bog med flere hovedpersoner: Kragens Kald, af Leigh Bardugo
  15. En bog af en danske forfatter: Smertensbarn, af Mette Finderup
  16. En historisk roman: (Lodbrogsønnernes hævn, af Lasse Holm)
  17. En bog fra din barn- eller ungdom: (Liv og Alexander, af Trine Bryld)
  18. En bog der har været på din TBR-liste i alt for lang tid: Det har de alle sammen…
  19. En bog i en serie: Den brændende labyrint, af Rick Riordan
  20. En debutroman: (Tænk på et tal, af John Verdon)
  21. En bog uden kapitler eller med usædvanligt navngivne/nummererede kapitler: Hvis du kender en bog, der passer til denne, så giv endelig lyd 😉
  22. En bog udgivet under et pseudonym: Snigmorderens Lærling, af Robin Hobb
  23. En dystopisk bog: (Ilttyv, af Nicole Boyle Rødtnes)
  24. En bog skrevet af en forfatter med samme for- eller efternavn som dig: Jeg kan kun komme i tanke om Kristina Ohlson, så hjælp er også tiltrængt her 🙂
  25. En bog på mindst 500 sider: Stenens Tid, af Johan Ottosen (Anmeldereksemplar, Forfatteren)
  26. En bog, der har vundet en eller flere litterære priser: Må jeg lige Google mig til …
  27. En bog fra en genre/undergenre, du ikke før har læst: Ingen ide …
  28. En bog med et dyr i titlen eller på forsiden: Månens Kald, af Patrica Briggs
  29. En bog skrevet af en kendt person: Kan en forfatter ikke være en kendt person?
  30. En bog udgivet i dit fødselsår: Pilgrimsrejsen, af Paulo Coelho

Jeg er desværre lige under halvvejs og har brug for lidt hjælp til nogle af udfordringerne, så hvis du kender en bog der lige passer ind, må du meget gerne give lyd 😉

Er du med i nogle udfordringer?


Del eller synes godt om:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.