Harry Potter, dansk edition

For 20 år siden udkom den første Harry Potter bog i England

Indlægget indeholder reklamelinks, uden indtjening for bloggen.

J. K. Rowling har ved hjælp af sin fantasi tryllebundet millioner af mennesker verden over. Hun har skrevet sit eget kapitel ind i litteraturhistorien, og gjort fantasy og magisk realisme til noget vi higer efter i hverdagen.

 

Hvordan gjorde hun det?

Hun tog en togtur og mødte Harry Potter.

Hogwarts Expressen, Pixabay foto

(Foto: Pixabay.com)

 

I går, den 26. juni, for 20 år siden, udkom den første udgave af Harry Potter and the Philosopher’s Stone i England.

Et halvt år efter, den 1. januar 1998 blev den udgivet på dansk.

Herfra tog eventyret fart, og rundt i hele verden tog børn, unge og voksne en tur med Hogwarts Ekspressen til et magisk sted, der forandrede synet på børnebøger, på magi og tillod voksne at glide tilbage i deres barnlige sjæle og lege med.

Der er vist ikke nogen i dag der ikke på den ene eller anden måde har hørt navnet Harry Potter, og på den måde er drengen der ikke kunne slås ihjel, nu i den grad blevet udødeliggjort.

At Harry Potter har ændret verden, kan der vist ikke herske tvivl om. Antallet af børn der læser som interesse, er steget. Fantasygenren blev vækket til live igen, og børn og unge verden over samles for at leve sig ind i universet og blive en del af magien.

For mig har Harry Potter altid været en kilde til fantasi. Jeg kom sent i gang med at læse bøgerne – faktisk først da bog 4 udkom, sådan som jeg husker det. Men da jeg først startede kunne jeg ikke få nok. Harry Potter og Føniksordenen var den første bog jeg læste på et døgn. Jeg fik den i julegave, og slap alt andet for at læse.

Jeg er fan. Ikke en af dem der har ligget i kø til midnatsudgivelser, men fan på et mere roligt plan. En vigtig ting på min bucketliste er at besøge Harry Potter studios i London, og gå ned gennem Diagonalstræde (Diagonalle), drikke gingerbeer, og få et tættere kig på Hogwarts. Måske endda anskaffe mig en tryllestav hos Olivander’s.

Internettet flager for Potter jubilæet, og pengene ruller ind i en konstant strøm til J. K. Rowling, og vil uden tvivl fortsætte mange år frem endnu. For vi er ikke trætte af magien, slet ikke, og det kan også mærkes på alle de opfølgende film og bøger der bliver udgivet.

 

Hogwarts, pixabay

Utallige bøger og flere film på vej

Alle syv Harry Potter bøger er blevet filmatiseret. Otte film i alt, fordi den syvende bog blev delt i to, som det jo har været mode at gøre med filmserier på det seneste.

De danske titler på både bøger og film

Harry Potter og de vises sten, bog

Harry Potter og De Vises Sten

 

Harry Potter og hemmelighedernes kammer

Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer

 

Harry Potter og fangen fra Azkaban

Harry Potter og Fangen fra Azkaban

 

Harry Potter og flammernes pokal

Harry Potter og Flammernes Pokal

 

Harry Potter og føniksordenen

Harry Potter og Føniksordenen

 

Harry Potter og halvblodsprinsen

Harry Potter og Halvblodsprinsen

 

Harry Potter og dødregalierne

Harry Potter og Dødregalierne

 

Hen over ti år – fra 1997 til 2007 – blev serien udgivet, og har solgt mere end 450 millioner eksemplarer på verdensplan, og findes på 79 forskellige sprog. Bøgerne er genudgivet utallige gange med forskellige omslag, og oversættere.
Harry Potter Bokssæt, engelsk

Jeg er selv særligt vild med dette bokssæt.

Den lille bog Fantastiske skabninger og hvor de findes, der nævnes som pensum i Harry Potter bøgerne, men selv er en lille udgivelse på 94 sider, fik nyt liv i filmen af samme navn. Oscar belønnede Eddie Redmayne spiller magizoologen Newt Scamander, der også er “forfatter” til det lille leksikon om magiske dyr.

Fantastiske skabninger og hvor de findes, bog

149,95 kr., Saxo

 

Efterfølgende er filmmanuskriptet udgivet som bog, efter succesen med manuskriptudgivelsen af teaterstykket Harry Potter og det forbandede barn.

Fantastiske skabninger og hvor de findes, filmmanuskript

98,95 kr., Saxo

 

Harry potter og det forbandede barn, bog

249,95 kr., Saxo

 

Fantastiske skabninger skulle efter sigende ende op med fire film mere i serien om den generte Newt, og krigen mellem Grindelwald og Dumbledore. Rowlings univers er tæt på at være grænseløst.

Andre titler inden for Harry Potter verden er Barden Beedles Eventyr, og Quidditch gennem tiderne, samt et utal af forskellige bøger om karakterer og filmset.

Barden beedles eventyr, bog

149,95 kr., Saxo

 

Quidditch gennem tiderne, bog

140,72 kr., Saxo

 

Harry Potter og de vises sten, illustreret

 

En serie af illustrerede udgaver, af Harry Potter bøgerne, er under tilblivelse. Indtil videre fås Harry Potter og De Vises Sten, samt Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer. Harry Potter og Fangen fra Azkaban skulle udkomme til oktober.

 

Harry Potter og de vises sten, illustreret

Besøg Hogwarts på nettet

I 2012 grundlagde J. K. Rowling siden Pottermore.com, og åbnede på den måde op for at alle os mugglere kunne tage del i magien.

Det er gratis at oprette en profil, men du skal være 13 år eller derover. Desuden er siden udelukkende på engelsk.

Når du har lavet en profil, kan du tage en test og blive sorteret ind i et af de fire Hogwarts huse – jeg tilhører Slytherin, hvilket ikke kom som en overraskelse ;). Du kan også få din helt egen tryllestav og en udvalgt patronus – min er en ræv.

Ud over sjove test, er der tonsvis af artikler og ‘bag om’ information. Det sidste nye er en bogklub, hvor man kan være med til at dykke endnu dyber ned i bøgerne og universet.

Slytherincrest

På YouTube har amerikanske fans har udgivet kortfilm med scener fra bøgerne, som aldrig nåede med i spillefilmene. De kan ses under Broad Strokes Production. Kortfilmene er usædvanligt godt lavet, taget i betraktning at det er amatør- skuespillere og filmfolk. Se blandt andet kampscenen mellem Dumbledore og Grindelwald. De er helt sikkert et kig værd.

 

Måske du også er interesseret i, at læse om en forfatter i Danmark, der også har opbygget et andet univers.

 

Del eller synes godt om:

1 thought on “For 20 år siden udkom den første Harry Potter bog i England

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *