Efterårets Bogmesser

Tag på bogmesse i efteråret

Fantasyfestival, Herlufsholm Fantasymesse og Bogforum. Efteråret er fuld af boglige events, og i særlig grad for de fantasyinteresserede.

 

De fleste har nok bemærket en stigning af nyudgivelser, her den sidste måneds tid. Og det er der en rigtig god grund til, for efteråret byder på ikke mindre end tre bogmesser, og desuden skal bøgerne jo helst være ude, så de kan komme i de snarligt kommende julekataloger (3 måneder people).

Esbjerg Fantasyfestival

Esbjerg Fantasyfestival

Lige rundt om hjørnet ligger Esbjergs Fantasyfestival, der bliver afholdt i weekenden den 16-17. september. Festivalen afholdes på Esbjerg Hovedbibliotek, og er en gentagne og succesfuld weekend i fantasiverdens navn.

Vanen tro har festivalen fået et stort forfatternavn til Danmark, og dette år er det John Flanagan. Forfatteren til hit-serien Skyggens Lærling. Han vil være at finde om søndagen fra 13-14 i Alkymistens Tårnværelse, med efterfølgende signering.

Men der er også mange andre stærke forfatternavne på gæstelisten, blandt andre Nanna Foss, Boris Hansen, Lene Dybdahl, Lene Kaaberbøl, Malene Sølvsten, Dennis Jürgensen og mange mange flere.

Det er et virkelig godt program der er lagt for weekenden, og jeg er ærgerlig over ikke at kunne komme med, men jeg holder stor fødselsdag og det ser ikke så godt ud ikke at være til stede, når man har inviteret til fest 😉

Forhåbentlig kan jeg deltage næste år.

Adgang koster 100 kroner for en voksen. 150 for begge dage.

 

Herlufsholm fantasy bogmesse

Herlufsholm Fantasy Bogmesse

Den 20-21. oktober bliver der holdt bogmesse i Herlufsholms smukke omgivelser. Det er svært at finde en bedre lokation til en fantasymesse end den gamle kostskole, og den leder da også tankerne lidt i retning af Hogwarts, når man slentre rundt på de middelalderlige gange.

Tilbage i april startede messen en novellekonkurrence for unge mellem 10-18 år, der skulle indsendes 1. september. Vinderne (der vil være seks) bliver offentlig gjort om søndagen.

forfattergæstelisten er mange gengangere fra fantasyfestivallen i Esbjerg, men også Gail Carriger, Kenneth Bøgh Andersen, Christina Bonde, Kristian Leth, Line Kyed Knudsen og rigtig mange andre, kommer forbi med deres bøger.

Programmet og aktiviteter er ikke helt fastlagt endnu, men hold øje med deres hjemmeside, eller følg med på facebook for at få nyhederne.

Måske vi ses dernede?

Billetten er 70 kroner for en voksen. 125 for begge dage.

 

bogforum 2017

Bogforum i Bellacenter

Bogforum. Bogmekka for alle os læseglade ordnørder. Findes der noget større end at tage på Bogforum? Jeg er helt pjatte med det, og forbereder mig altid lang tid i forvejen. Bogforum er også altid en af grundene til, jeg aldrig har nogle penge til jul. Super godt sted også at få købt julegaver, da der tit er gode priser på bøgerne og signerings mulighed.

Det bliver afholdt fra den 10-12. november i Bellacenteret, ved siden af Bella Sky hotellet (der er virkelig lækkert, by the way).

Årets debutantpris vil blive udgivet, og der vil være rig mulighed for at høre oplæg fra mindst én forfatter man er helt tosset med. Mit skema plejer at være fuldstændig booket alle dagene, med alt det der er at opleve.

Skal du med, kan det jo være vi ses 🙂

Billetter koster 145 for en voksen. Partoutbillet til alle dage koster 295 kroner.

 

Krimimessen Horsens

Krimimessen Horsens

Okay, jeg ved godt det først er til marts næste år, men du kan lige så godt sætte kryds i kalenderen nu. Krimimessen i Horsens kan ikke undgåes hvis du ikke kan få nok af mord og gåder.

Den afholdes weekenden den 17-18. marts i Horsens Fængslet, det mest oplagte sted til sådan en messe.

Du kommer til at kunne møde A.J. Kazinski, Elsebeth Egholm, Helle Vincentz, Anna Grue, Jakob Melander, Arne Dahl, Jesper Stein, Jussi Adler-Olsen, Leif Davidsen, Sara Blædel og jeg kunne blive ved. Listen er virkelig lang.

Det er muligt at leje en celle i fængslet, men man skal være hurtig, og huske at det ikke er et rigtigt hotel.

Jeg har stærke planer om at besøge messen i 2018, hvilket vil blive mit første år der, men tænker, at det bare SKAL opleves. Og gerne med overnatning bag tremmer 😉

 

Skal du deltage i nogle af bogmesserne?

 

Follow

Del eller synes godt om:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *