Dewey’s Readathon April 2018 – Indlægget opdateres løbende

Dewey’s Readathon 2018 er på trapperne. Der er linet op med bøger, snacks og masser af tid. Puderne er banket på plads, nu skal klokken bare blive 14.

 

Dewey’s Readathon er en årlig tilbagevende begivenhed for bogelskere. Er du ikke sikker på hvad jeg taler om, så læs mit blogindlæg der forklarer hvad et readathon er og hvorfor du burde prøve det 😉

Min læsestak er klar, og jeg har prøvet at vælge nogle bøger, der ikke har alt for mange sider i sig. Mest fordi jeg kender mig selv godt nok til at vide, jeg bliver træt af den samme bog efter nogle timer, men også for at få læst nogle af de mindre bøger jeg har stående.

Ud over det, er min plan at få læst Dublin færdig først. En bog jeg har været i gang med i alt for lang tid til, at det kan forsvares. Og bagefter bogen om Travel Writing som jeg også har forsømt. Same on me.

De udvalgte bøger

Dewey's Readathon 2018

Som sagt ligger Dublin af Edward Rutherfurd øverst i bunken. En historisk roman om den irske hovedstads tilblivelse. Jeg har lidt et nært forhold til Irland efter at have boet og arbejdet derovre i 17 måneder. Derfor gnaver en virkelig dårlig samvittighed over ikke at have færdig læst bogen endnu.

Travel Writing af Beth Blair er en bog om… ja, travel writing. Jeg har en drøm inde i mit lillepige hjerte om, at skrive rejselitteratur og vil så gerne også få lavet nogle blogindlæg om mine tidligere oplevelser. Tiden har bare ikke været der, og jeg har ikke prioteret den.  Men det kommer.

Dewey's Readathon 2018

Her efter er planen af kaste mig ud i Kenneth Bøgh Andersens trilogi Slaget i Caïssa. Det er korte fantasybøger, som jeg tænker giver et godt pust efter den mere koncentrede læsning jeg starter med.

Dewey's Readathon 2018

Efter fantasytrilogien vil jeg tage hul på en klassiker jeg endnu har til gode. Nemlig Moby Dick af Herman Melville. Fair nok, det er ikke det originale værk, men en børneudgave. Men jeg er ikke i tvivl om, at de mange sider om hvalfangerteknikker, hvaler generelt og alt andet teknisk fyld vil kede mig i søvn alt for tidligt. Derfor børneudgaven.

Når jeg så sikkert er ved at være træt griber jeg fat på min grafic novel udgave af en bog jeg i den grad elsker. Amuletten fra Samarkand af Jonathan Stroud er første bind i serien om dæmonen Bartimæus, og jeg er bare vild med de bøger. Derfor tøvede jeg ikke et sekund da jeg så man kunne købe den som tegneserie.

Har jeg mere læseliv i mig vil jeg efter humørbomben Bartimæus begive mig mod Paradis. Vejen til Paradis af Jan Ried Rasmussen købte jeg på Bogforum sidste år, som del i en tilbuds pakkeløsning. Derfor er jeg lidt spændt på hvad den egentlig indeholder.

Den løbende opdatering (eller siddende, nok nærmere)

Gennem læsedøgnet vil jeg opdatere min egen læsning her, på FB og Instagram. Jeg vil også opdatere med hvilke snacks jeg foretrækker, pausetider, og link til andre læsere undervejs. Så følg med 😉

Første opdatering

Klokken er nu 18 og verden har læst i godt og vel fire timer, siden vi startede klokken 14.

Jeg startede min læsning udenfor i strålende solskin – er der en bedre måde at nyde vejret end med en bog? – og gik i krig med de sidste godt og vel 200 sider af Dublin. I mens indtog jeg grøntsagsstænger med en cashewhummus, en kold øl (den var tiltrængt) og en pakke smil chokolade 😉

Nu er jeg rykket indefor i varmen igen, og mangler 70 sider for at færdiggøre Dublin, men jeg har brug for en lille pause.

Anden opdatering

Okay, jeg er virkelig dårlig til at få opdateret kan jeg godt se. Klokken er nu 21, jeg har færdiglæst Dublin, været i bad og lavet aftensmad bestående af en bacon/porretærte 🙂

Jeg laver lidt om på læserækkefølge, da jeg virkelig gerne vil læse Slaget i Caïssa, så det bliver bind 1 der nydes sammen med maden 🙂

Håber det går godt med alles læsning derude 🙂

Tredje opdatering

Klokken er nu ved at være 01.30 og jeg har færdiglæst første bind i Slaget i Caïssa. Samt blevet underholdt af en ret fuld roomie der kommer hjem fra fest (og som selvfølgelig overhovedet ikke er fuld, men alligevel ikke kunne finde nøglehullet i døren) 😉

Fordi jeg ved der er en masse studielæsning, der skal klares i morgen er jeg nu nødt til at overgive mig til min seng og få sovet lidt.

God vind til jer der kæmper videre 🙂

Fjerde opdatering

Klokken er nu 9 om morgen. Jeg har fået sovet ca. 5 1/2 time, men er frisk på at komme i gang med læsning. Kaffen er klar (i den store kop), og bind 2 i Slaget i Caïssa ligger og venter, men først vil jeg lige opdatere mig på hvordan det står til hos jer andre 🙂

Femte opdatering

Klokken er nu 13, og der er en time tilbage af årets første readathon. Jeg har færdiglæst andet bind i Slaget i Caïssa, og skynder mig i gang med Amuletten fra Samarkand i grafic novel format 🙂

Og så blev klokken 14

Dewey’s Readathon april 2018 er nu slut. Jeg fik færdiglæst Dublin, læst bind 1 + 2 i Slaget i Caïssa og nåede til kapitel 14 i The Amulet of Samarkand som grafic novel. Havde håbet jeg kunne nå at læse den færdigt, men jeg bliver altid så fascineret af alle tegningerne så det tager længere tid 😉

Hvordan gik dit readathon? Nåede du det du ville?

 

 

 

Del eller synes godt om:

14 thoughts on “Dewey’s Readathon April 2018 – Indlægget opdateres løbende

      1. Jeg havde det samme problem med min ene graphic novel – der var så mange detaljer i den med de to første bøger i Discworld-serien 😀 Jeg kan varmt anbefale den i øvrigt – jeg har kun læst et par af bøgerne om Johnny og ingen af Discworld, selvom jeg har en og min kæreste eeeelsker dem! 🙂 Har du læst Pratchett endnu?

      1. Tak. 😀
        Jeg er så misundelig på jer der har haft fin sol i eftermiddags – himlen er først blå her nu & det er ligesom lidt forsent 😉
        Rigtig god aftenlæsning!

  1. Åh jeg synes altid det er svært, at finde balancen mellem at læse, opdatere og følge med på de andre blogs. Men noget af det hyggelige er jo netop, at være social, når man ellers bare sidder alene med sine bøger og blog. Fortsat god læselyst 🙂

    1. Tak, og du har helt ret. Det sker også bare hurtigt man fanges af bogen og wupti så er der gået fire timer 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.