Bogforum

BogForum 2018: De bedste ting fra programmet

En hel verden af bøger folder sig ud, når BogForum i Bella Centeret endnu en gang byder velkommen til tre dage i læsemekka.

 

Weekenden den 26-28 oktober kan du tage til et land, hvor fantasien råder. Hvor dine yndlingsforfattere spankulerer rundt blandt almindeligt dødelige, og duften af blæk på papir er mere vanedannende end euforiserende stoffer.

Besøgstallet på BogForum stiger hvert år, og med god grund. Stedet summer af energi fra mennesker, der, høje på atmosfæren, begiver sig rundt mellem stande, boder og foredrag for at få et bogligt fix. Igen i år udvides der med flere områder og bedre plads, til mindre forlag og selvudgivere. Børneområdet har fået vokseværk, og sætter et skarpt program med Anders Matthesen, Lene Kaaberbøl og Disney tegneren Flemming Andersen.

Det er helt umuligt at nå det hele, derfor giver jeg her mit bud på de bedste punkter på programmet fredag, lørdag og søndag.

Bogforum

BogForum program fredag

Om fredagen klokken 11.00 kan du være med, når vinderen af årets debutantpris skal kåres. Det sker i Auditoriet.

Er du til krimi? Så besøg SPOT Scenen klokken 12.00, og hør Lone Theils og Lotte Petri fortælle om bogen Mord på bestilling. Eller hør Julie Hastrup fortælle om din bog Blodspor hos Politikens Forlag klokken 13.00. Du kan selvfølgelig også nå begge dele 😉

Heller du mere til historiske romaner, burde du slå et smut forbi Lindhardt & Ringhofs stand klokken 12.10 og høre Mick Vraa fortælle om sin seneste bog Faith om Dansk Vestindien.

Vinderen af Læsernes Bogpris 2018, Sara Omar kommer og fortæller om sin bog Dødevaskeren, der har fået enormt meget omtale. De sker på Scenen klokken 13.45.

Hos People’s Press kan du klokken 14.00 høre Mads Steffensen fortælle om bogen Mod store idioter kæmper selv den bedste forgæves.

Som altid er gode Leif Davidsen at finde på messen. I år skal han blandt andet snakke om sin nye novellesamling Tag ikke imod en pølse i Moskva. Det foregår på Hvid Scene klokken 15.30.

Er du også bidt af en gal ravn, bliver du nødt til at opleve Malene Sølvsten fortælle om sidste bind i serien Ravnens HviskenGyldendals Tranescene klokken 15.35.

Klokken 16.30 burde du finde vej tilbage til SPOT Scenen, for der kommer Daniel Dencik fordi og taler om sin bog Nordisk vildt.

Slut første dag på BogForum af med manér hos Rosinante – Under Uret klokken 18.00, hvor Iben Diamant fortæller om Gin, tonic og tilbehør. Og så ses vi igen lørdag 😉

Bogforum
(FOTO: Pressefoto BogForum)

BogForum program lørdag

Start dagen klokken 10.00 hos EgoLibris, hvor Rolf Lund deler fattigrøvscroissanter ud til dem der køber hans kogebog for fattigrøve.

Herefter kan du sætte sig til rette ved Hvid Scene, hvor Preben Kristensen, klokken 10.30, fortæller om sin biografi Husk at være glad.

Klokken 12.00 kan du komme med op over 8000 meters højde, når Jakob Urth fortæller om bestigningen af Mount Everest hos Turbine Forlaget.

I Auditoriet klokken 13.00, sidder Carsten Jensen klar med Uffe Elbæk og fortæller om sin nye bog Kældermennesker. Og her kan du egentlig godt blive siddende, for klokken 14.00 kommer Merete Pryds Helle, Kristina Sandberg og Leonora Christina Skov og taler om familierelationer, der er det centrale emne for deres romaner.

Skal det være mere ovre i det fantastiske, skal du finde Børnescenen hvor du, klokken 14.00, kan tromle ud med din viden om J.K. Rowlings magiske univers i den store Harry Potter Quiz. Det er ikke kun for børn, faktisk vil jeg vove at påstå, at en stor del af deltagerne vil være unge og voksne.

Gyldendals Tranescene 2 kommer C.J. Tudor, klokken 14.50, og taler om sin internationale thriller Kridtmanden.

Så er det også ved at være tid for en workshop. Hos Comics Workshop kan du, klokken 16.00, lære at tegne efter helt særlige metoder – og så er det endda for voksne 😉

Et af de bedste punkter på dagen er når brødrene Peter og Anders Lund Madsen mødes til samtale hos Lindhardt & Ringhof klokken 16.20, for at tale om ældstebroderens bog Frihedens Pris. Det bliver top underholdning.

Slut dagen med at høre skønne Michael Katz Krefeld fortælle om sine bøger hos Krimimessen Horsens stand klokken 17.00, og tag gerne Ravn-serien med til signering efterfølgende.

Bogforum
(FOTO: Pressefoto BogForum)

BogForum program søndag

Sidste dag på messen kan godt kræve lidt ekstra energi, og det perfekte boost kan du få via Ole Henriksen, der kommer på Hvid Scene klokken 10.30 og taler om bogen Det skal føles godt. Så er stemningen lagt til resten af dagen 😉

Herefter kan du hoppe videre til Madscenen, hvor Søren Staun Petersen, klokken 11.00, tryller med græskar på nye og spændende måder.

Med godt humør og godter i maven kan du bevæge dig ind i Auditoriet, hvor et mindearrangement for Benny Andersen finder sted klokken 12.00.

Comic Scenen klokken 13.00 kan du finde Kim Leine og Søren Mosdal fortælle om deres dystopiske tegneserie Trojka.

Oplev en anderledes julekalenderoplæsning, når Peter A.G. Nielsen læser og efterfølgende signerer på Eksistensens stand klokken 13.30.

Tag efterfølgende med til Grønland, når Anne Knudsen fortæller om sin erindringsbog Hvor jeg var barn, var der isbjørne. Hos Lindhardt & Ringhof klokken 13.50.

Fag- og Debatscenen klokken 14.30 taler Carsten Jensen med Mogens Lykketoft og sin bog Mod stjernerne.

Så er det også tid til noget krimi. Hos Politikens Forlag kommer Jesper Stein forbi klokken 15.00, og fortæller om sin seneste bog i serien om Axel Steen, Solo. Eller tag forbi Turbine Forlaget og hør Mikkel Beha og Hjalte Tin tale om bogen Eventyrenes Klub, også klokken 15.00.

I Bogcaféen klokken 16.15 bliver Einar Már Gudmundsson interviewet om bogen Pasfotos.

Og nåede du ikke en Gin & Tonic om fredagen, så tag forbi Madscenen klokken 17.00, hvor Iben Diamant giver smagsprøver. Afslutningen på en skøn weekend 🙂

 

Find det fulde program på BogForums hjemmeside. Her kan du også stykke programmet sammen og printe ud til dagene.

 


 

Bøger du skal kigge efter:

Er du en glad giver, både til andre og dig selv, burde du kunne finde årets julegaver på messen til familiens læseheste (ellers køb lidt ekstra til dig selv, det gør jeg 😉 ).

 

2 Romaner om at rejse

Rejsen til mig

Den store jernbanebasar

3 Historiske romaner

Alla og klaveret – Den russiske tragedie 1912-1924

Gudruns Arv

Augustus

3 Romaner

Gargoilen

Oprindelse

Det ender med os

3 Krimier

Jeg finder dig altid

Pigen under jorden

Lotus Blues

3 Fantasybøger

Døden lyver aldrig

Panteon-Sagaen 2: Akkanas gåde

Mithos

3 Fagbøger

Factfulness

Frihedens pris – En kort historie om menneskehjernen

Bogen om verden

 

 

Del eller synes godt om:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.