Bogforum 2017

Bogforum 2017: 10 ting jeg glæder mig til at opleve lørdag

BogForum for the win. Fejringen af bøgerne til Danmarks største litterære event, er i fuld gang i Bella Center. Kommer du forbi lørdag?

 

BogForum er hektisk og skøn og bare helt utrolig vidunderlig, men det kan være lidt forvirrende at finde rundt inde i de store haller. Vidste du at hele herligheden består af tre forskellige hovedområder, delt op i hallerne C, B og E?

C-hallerne indeholder alle de store forlag og boghandlere. Det er også her du finder de fleste officelle scener, så når jeg ikke har skrevet Stand ud for et programpunkt, foregår det i C-hallerne.

B-hallerne er nu omdøbt til Børne BogForum, for her er børnebøger og -kultur i centrum. Jeg ved at Rasmus Klump kommer forbi og laver pandekager, så du kan helt sikkert finde på i E-hallerne på et tidspunkt.

E-hallerne er stedet for mikroforlagene, de selvstændige forfattere og skrivekurser. Helt sikkert også et sted jeg bevæger mig meget rundt i. Der findes simpelthen så mange nye forfattere og spændende skrivekurser derude.

Håber det kan hjælpe til lidt mindre forvirrende renden rundt, med alle de punkter du skal nå 😉

Bogforum 2017

Bogforum lørdag den 11 november

Kl. 10.00 – Katja Berger fortæller om Sjælehenteren, på Bellascenen (Læs anmeldelsen af Sjælehenteren her)

Kl. 11.00 – Tina Sanddahl og Jeanette Hedengran fortæller om Mørkets Søn, i Lyttesalonen

Kl. 11.30 – Vild med bøger, live på DR Scenen (Stand C1-DR Scenen)

Kl. 12.00 – Kulturminister Mette Bock og forfatter Sarah Engell taler om litteraturens rolle, og hvordan vi får de unge i tale, hos Danmarks Biblioteker (Stand C3-003A)

Kl. 12.20 – Siri Petterson snakker om serien Ravneringene, hos Høst & Søn (Stand C2-027)

Kl. 13.50 – Lene Kaaberbøl taler om serien Vildheks, som teaterstykke og film, på Børnescenen

Kl. 14.30 – Paula Hawkins fortæller om sine bøger i Auditoriet

Kl. 15.40 – Puk Damsgård fortæller om sine oplevelser i Mosul, hos Politikens Forlag (Stand C2-027)

Kl. 16.00 – Nicole Boyle Rødtnes holder reception for sine 50 bogudgivelser, hos Forlaget Alvilda (Stand C3-018)

Kl. 16.30 – Hella Joof fortæller om Båven om Gud, i Auditoriet

 

Bøger du skal kigge efter

Døde piger lyver ikke  af Jay Asher. Fantastik YA historie, som helt sikkert vil være populær under juldetræet i år.

Måske en dag af Colleen Hoover. Hendes seneste roman 9 November er lige udgivet på dansk, men kig også gerne efter Måske en dag. Den kvinde skriver suværent.

 

Follow

Del eller synes godt om:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *