Sjælehenteren af Katja Berger, bog

K. L. Berger fortæller om sin nyeste bog Sjælehenteren

Bogbloggere, Booktuber og Bookstagrammere var i lørdag samlet fra hele Danmark, for at deltage i Katja Bergers flotte arrangement omkring hendes nyste bog Sjælehenteren

Der er reklamelinks i dette indlæg.

 

Før sin karriere som forfatter var Katja en del af bogbloggerland, og bloggede selv meget om bøger. Nu kan hun kalde sig forfatter til sin anden roman, og med mange flere på vej.

Derfor ved hun også at bogbloggere elsker sammenkomster og snakker vidt og bredt om bøger, bøger og ja, bøger. En positiv ting når man som forfatter har en bog man gerne vil have ud og vist frem.

Katja var en enormt god vært, og havde sørget for en dejlig frisk velkomstdrink efterfuldt af en lækker Amerikansk inspireret tapasbuffet. Afsluttet med ikke mindre end fire forskellige slags kage og småkager. Nom, nom 🙂

Da alle var godt mætte (ellers var det deres egen skyld), tog Katja ordet og begyndte et spændende oplæg om sin bogs tilblivelse.

Bogbloggerevent, Sjælehenteren

Alle blev budt en dejlig frisk velkomstdrink.

Bogbloggerevent, Sjælehenteren

Jespers Torvekøkken stod for maden, der var virkelig lækker.

Bogbloggerevent, Sjælehenteren

Temaet var Amerikansk, da det meste af handlingen i

Sjælehenteren foregår i New York.

Bogbloggerevent, Sjælehenteren

Lækre små grillspyd med tilhørende dressing.

Bogbloggerevent, Sjælehenteren

Der var noget at vælge mellem, og man er jo nødt til at smage på hele 😉

Bogbloggerevent, Sjælehenteren

Og så var der kage 🙂 Jordbærmuffins, Brownie med saltkaramel og

to slags cookies. Nom, nom 🙂

Bogbloggerevent, Sjælehenteren

Der var dækket et fint bord, og stilen fra buffeten var kørt

igennem med servicen.

Bogbloggerevent, Sjælehenteren

Chips og Onkel Sam hat, helt i den amerikanske ånd.

Bogbloggerevent, Sjælehenteren

De små detaljer er oftest de vigtigste. Katja havde så fint flettet

ideen om Raven sammen med udsmykningen af bordet.

Forfatter med troen på sig selv

Inspirationen fik hun i toget. Et oplagt sted at digte på historier, når man alligevel bliver transporteret til og fra arbejde eller skole. Turene, særligt ved tunnellen ved Vesterport Station, hvor mørket jo kan gemme på alskens ting og sager i skyggerne, fik tankerne frem om en ny fantasy.

Hun ville gerne frem til noget mørkt, og hvad er så mere passende end Døden selv? Herefter tog historien fart og karakteren Raven blev skabt. Med De 7 Synder brugte Katja hovedpersonen Kane til at afspejle sig selv, da hun var yngre. I Sjælehenteren er Raven bygget på den person hun gerne vil være.

Det er en større proces at skrive en bog, end de fleste går rundt og tror. Man sætter sig ikke bare ned og skriver et manuskript, og får det udgivet uden videre. Det er en lang proces med research, rettelser, flere rettelser og så lidt flere rettelser.

Da Katja fik udgivet De 7 Synder, tog hun alle redaktørens ord for guld, og rettede det der var rødt i manus. I Sjælehenteren har Katja givet sig selv lov til at holde fast i nogle detaljer som hun syntes passede. Forfatterens ide. Forfatteren bestemmer. Bum! Og det viser allerede, at Katja er i sit rette element som forfatter, når hun stoler på sine egne evner til at skrive.

Bogbloggerevent, Sjælehenteren

Katja var god til at fortælle om baggrunden for sin bog, og det med at

have en dybere mening. Noget hun ellers ikke synes er nødvendigt

for en god bog.

Bogbloggerevent, Sjælehenteren

Der blev også læst op flere steder fra bogen, så det kriblede i fingrene

med selv at læse den.

Forsideproblemer

Forside illustrationen var heller ikke nogen let opgave at få lavet. En illustrator fra England fik sendt en detaljeret beskrivelse af Raven, som Katja ønskede hende på forsiden.

Resultatet der vendte tilbage, var ikke just begejstrende. Katja sendte igen besked til illustratoren om en ny forside, og han sendte igen et billede tilbage der mildest talt var skuffende. Tredje gang begyndte det at ligne noget, men der skulle alligevel en del rettelser til før det endelige resultat var tilfredsstillende.

Slutresultatet må dog siges at være i den virkelig gode ende. Forsiden skriger jo ligefrem på at blive hevet ned fra hylden.

En detalje jeg synes rigtig godt om, er måden Katja har valgt at opdele sine kapitler. Hun har tre forskellige fortællere, og som alle læsere ved, kan det nogle gange være svært at se hvems synspunkt man læser. Det gjorde Katja op med og fik forlaget til, at lave en illustration der karakterisere hvilken person der er fortælleren. Raven har for eksempel en fjer øverst i kapitlerne. Super god ide.

Bogbloggerevent, Sjælehenteren

Man fornemmer lidt modstanden mod det første udkast til forsiden.

Bogbloggerevent, Sjælehenteren

Det er lidt en kamp at få illustratoren til at forstå, hvad man vil have.

Bogbloggerevent, Sjælehenteren

Heldigvis lykkedens det til sidst, og Sjælehenteren fik er

ulamindeligt smukt omslag.

Du kan købe Sjælehenteren inde på Saxo.com

Elementer fra religioner

Sjælehenteren indeholder meget religion, uden Katja selv er troende. Som læser kommer vi til at møde både Døden, Lucifer og selveste Gud. Samt dæmoner og engle. Det lyder måske lidt bekendt, hvis du kan lide værker af Kenneth Bøgh Andersen, og Sjælehenteren bliver også anbefalet til læsere af Djævelens Lærling. So what’s not to like?

Katja indrømmede også at ideen med sjælehentere er fundet i Buddhismen, og at hun skruer forskellige religioner sammen i serien, der ender som en trilogi.

Vi fik læst nogle godbidder op fra bogen, og der finder en helt fantastisk diskussion sted, som jeg dog ikke vil røbe noget om (læs bogen), men kan sige så meget at hovedpersonen Raven er en kontant og lidt rapkæftet madamme. Igen, what’s not to like?

Katja arbejder desuden ikke kun på Sjælehenteren 2 og 3, men også på en ungdomsroman hun håber at få klar til næste år sammen med Sjælehenteren 2, der kommer til at hedder Døden lyver ikke.

Ud over det har hun også planer om en sci-fi trilogi og en serie af letlæselige bøger til børn.

Jeg kan kun føle mig beæret over muligheden for, at have været med til et så dejligt og varmt arrangement. Jeg har mødt ligesindede bloggere, og bogentusiastisker. Fået talt vidt og bredt om bøger, og fået ideer til nye blogindlæg.

Tak for en skøn dag Katja. Jeg glæder mig virkelig til at læse Sjælehenteren 🙂

Bogbloggerevent, Sjælehenteren

Alle deltagere i arrangementet fik en lækker goodiebag med hjem.

Sjælehenteren lå selvfølgelig i posen, sammen med smukke bogmærker,

postkort, en drinksbrik, motivationskort, te, guf og et vildt flot smykke.

Bogbloggerevent, Sjælehenteren

Sjælehenteren titter frem fra godteposen.

Bogbloggerevent, Sjælehenteren

Det flotte smykke med fjer, kan bruges både som en halskæde

og et armbånd.

Bogbloggerevent, Sjælehenteren

Jeg elsker bogmærker, så den stak der lå i posen faldt virkelig

i god jord hos mig.

Mød Katja Berger

Katja holder releasefest i Arnold Busck Valby den 14. september fra 16-18. Find ud af mere på Facebookeventens side. Du kan også finde hende til Fantasyfestivallen i Esbjerg den 16/17. september, Herlufsholm Fantasy Bogmesse den 20/21. oktober og til Bogforum 10-12 november.

Et andet arrangement jeg tidligere har været til var Wine and Crime i Politikens Hus. Det er altid fedt at møde forfatterne bag bøgerne, og sætte ansigter på personerne.

Har du det på samme måde? Og skal du også have fat i Sjælehenteren hurtigst muligt?

Follow

Del eller synes godt om:

3 thoughts on “K. L. Berger fortæller om sin nyeste bog Sjælehenteren

  1. Tusind tak for deltagelsen i lørdags og for at gøre dagen til noget helt specielt. Jeg er SÅ glad for at jeg kunne dele den med jer alle sammen, og opleve jeres engagement og begejstring. <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *