Under skoven danser vi af Trine V. Ipsen

Boganmeldelse: Magisk realisme i historiske omgivelser

Historisk sat roman med en snert af fantasy, mystik og lidt kærlighed.

(Indlægget indeholder affiliatelinks, hvilket ikke har nogen økonomisk betydning for dig som læser, men giver mig en lille profit, hvis der handles)

 

Anmeldelse af Under skoven danser vi af Trine V. Ipsen

Udgives hos forlaget Dreamlitt. 195 sider.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Meninger og holdninger er helt mine egne. 

 

Må jeg først lige have lov til at sige, hvor helt igennem vild jeg er med den her bogs omslag. Enkelt og samtidig meget indholdsrigt. Elsker det.

Under skoven danser vi er sat i tiden lige op til Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet, hvor Europa bliver udfordret med skiftende alliancer og magtspil. Men vi holder os til Danmark i første omgang.

Ella har som barn oplevet en frygtelig begivenhed, der har sat spor, ikke kun i hende, men også i hendes familie. Den har betydet et stort tab i agtelsen af Ella og hendes forældre i det bedre borgerskab, hvor de ellers før holdt til.

Under skoven danser vi af Trine V. Ipsen

En del af en hemmelig enhed

7 år efter hændelsen, bliver Ella tilbudt at slutte sig til en hemmelig militær styrke, hvor hun sammen med andre unge skal trænes til at infiltrere den magtfulde overklasse i Europa. Det bliver en samling af unge mennesker, der ikke har andet valg end, at takke ja til muligheden for en ny tilværelse.

Det går dog hurtigt op for Ella, at træningen indebærer meget mere end at kunne slås, og begå sig i de finere kredse. De skal også lærer at bruge koldblod.

Koldblod kommer fra koldblodsvæsnerne, der lever dybt inde i skovene, og får den vilde natur til at fungere som et rædselskabinet. For koldblodsdyr fanger ikke deres bytte som andre rovdyr, med klør og tænder, men med deres sind. De bliver omtalt som noget mystisk og overnaturligt, selvom det er kendt at de eksistere. Hvordan de er opstået får vi dog ikke at vide.

Hvad, der er sandt, er, at de suger varmen fra deres ofre, fordi de ikke kan varme deres eget kolde blod op, og at de er større og stærkere end deres varmblodede modparter.”

Måtte godt have ekstra tryk på uhyggen

Det sker flere gange, at en i gruppen får forvildet sig ud og kommer i nærkontakt med et koldblodsdyr. Det ender sjældent heldigt og bliver en smule gentagende i handlingen. På det punkt kunne jeg godt have brugt lidt mere tryk på uhyggen, så man virkelig blev nervøs når der pludselig manglede et gruppemedlem.

Ella har en god forståelse for skoven, men hendes erindringer fra fortiden skinner tit igennem og får de andre i gruppen til, at se hende som arrogant. Det skaber noget splid, og da en særlig person fra fortiden også bliver en del af holdet, får Ella ufrivilligt rodet sig ud i nogle uheldige situationer.

Under skoven danser vi af Trine V. Ipsen

Historiske detaljer

Som en rigtig god detalje har forfatteren valgt at bruge tiltaleformerne De, Dem og Deres og så videre. Det er en god reminder om, at vi som læser er taget tilbage i tiden, og giver noget forståelse omkring nogle af de handlinger, personerne foretager sig. Samtidig er det med til at gøre det klart, hvornår karaktererene indgår venskaber og derved bliver dus.

Størstedelen af bogen foregår ved gruppens tilholdssted i skoven, og under jorden. Vi følger deres træning, og de intriger og udfordringer der opstår når mennesker bor tæt sammen. Hver karakter har fået genkendelige træk uden at være karikerede, og der er gjort plads til overraskelser omkring deres personligheder.

Ella skriver også breve hjem til sine forældre. Hun har ikke lov til at beskrive hvor de er, eller hvad de laver, men det er alligevel med til at give en forståelse for hendes tanker om det der foregår.

En hovedperson man kan relatere til

Hun finder både gode venner og fjender i deres lille gruppe, og er på ingen måde en frelsende helt der har alle svarene. I stedet er hun en autentisk personlighed, som også godt kan sætte sig selv i første række. Hvilket jeg rigtig godt kan lide.

“”Har du kniven?” råber Henri.

Ulvens skikkelse bevæger sig langsomt rundt om dem, mens hun leder, og Henri holder fast i Louise.

“Jeg har den,” siger hun til sidst, selvom intet andet end våd jordbund har mødt hendes fingre.”

Hen mod slutningen bliver Ella presset ud i at tage sagerne i egne hænder. Hun er træt af at blive løjet til, og holde sig gemt fra fortiden. Med alt sit mod tager hun ud for at gøre bod for det, der ødelagde hendes families tilværelse da hun var barn.

Uden at sige for meget, kommer der et rigtig fedt plottwist 😉

Under skoven danser vi af Trine V. Ipsen
Du kan finde Under skoven danser vi hos Saxo.com

Lidt kantet sprog, men en fin læseoplevelse

Overordnet har Trine V. Ipsen skrevet en fin start på sin trilogi. Det tog lidt tid for mig at vænne mig til sproget, der ikke flød helt så ligetil og poetisk som titlen godt kunne indikere. Men som stadig formåede at skabe gode billeder.

Jeg kunne godt have brugt noget mere optakt til den krig der ligger på trapperne, men håber da at vi høre meget mere til det i 2’eren.

Der har tydeligt været noget research arbejde inden over, hvilket kan mærkes på den gode måde. Det giver altså bare noget mere for læseoplevelsen, når det kan mærkes at forarbejdet er gjort godt.

Læs Under skoven danser vi, hvis du er til noget magisk uden det behøver at indeholde drager.

 

Er denne bog noget for dig, vil også kunne lide:

Mithos af Kristian Leth

Gargoilen af Andrew Davidson

 

Follow

Del eller synes godt om:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *