Jeg er nummer fire, bog

Boganmeldelse: Ungdoms Sci-fi med bud på fremtiden

Arven fra Lorien #1: Jeg er nummer fire, af Pittacus Lore

Udgivet af Tellerup i 2013, originalt udgivet af HaperCollins i 2010. 444 sider.

Indlægget indeholder reklamelinks, men det er uden indtægt for bloggen.

Jeg er nummer fire var månedens bog i maj. Læs mere om det her.

 

Ungdoms Sci-fi med bud på fremtiden, hvis vi ikke lytter til de forandringer der sker i klimaet og gør en drastisk indsats for at ændre det.

 

I begyndelsen var der ni af os.”

Der er ingen tvivl om at forfatteren her har fundet inspiration i de globale klimaforandringer, og overført dem til superskurkene i bogen. Mogadorianerne er en aggresiv race, hvis planet har forvandlet sig til et goldt og ulevedygtigt sted, fordi de ignorerede de tegn planeten gav på at være døende. Forurening af den store skala er altså synderen her.

Miljøsynderne satte deres blik på en grøn og frodig planet kaldet Lorien, der har mange lighedspunkter med Jorden. Nu hænger Lorien også som en død klippe i universet, men Mogadorianerne har allerede udset sig deres næste mål.

Ni særligt udvalgte lorianere flygtede til Jorden med deres vogtere. Disse ni er udset til at skulle genoprette Lorien, og skabe en ny befolkning. De bliver kaldt garder. Tre af de ni er allerede døde. Nu jagter Mogadorianerne nummer fire.

Jeg er nummer fire, bog

JEG ER NUMMER FIRE, fra 64, 95 kr., Saxo

Teenager med superkræfter

Det er ikke nemt at skulle leve ubemærket, når man kommer fra en anden planet og har superkræfter, men det er hvad Nummer Fire og hans vogter Henri må leve med, hvis de ønsker at planen om Loriens fremtid skal lykkes. Samtidig er Nummer Fire – kaldet John – midt i teenageårene og derfor ekstra utilfreds med situationen. Han vil have venner, en kæreste, et normalt liv.

Det får han en forsmag på da de må flytte til den lille flække Paradise i Ohio. Her møder John Sarah, som han med det samme forelsker sig i. Han får også vennen Sam, der har en særlig og personlig interesse i rumvæsner. Oven i det dukker hunden Bernie Kosar op. En beagle med stor kærlighed til John.

Alt sammen føles pludselig mere normalt. John får endda fjender i byens footballhelt, og søn af politimesteren, Mark James.

Men sænker man sine parader slår modstanderen til. John bliver flere gange tvunget ud i situationer der kræver han bruger sine lorianske kræfter, og de særlige Garder kræfter han er ved at udvikle. Det skaber problemer på halsen, men selvom Henri utallige gange ønsker at forlade Paradise, nægter John at forlade det liv han er ved at opbygge.

 

Gennem skolens mure hører jeg et brøl der får blodet til at isne i mine årer.”

 

Der er ikke tale om den helt store og gennemtænkte sci-fi oplevelse, faktisk kunne det hele godt have brugt lidt af en opstramning. Ideen med hjernedøde miljøsvin som skurke, virker lidt kliché, og jeg sad og savnede et større plot, end bare generel destruktion.

Når det så er sagt, er bogen udemærket læsning til en varm sommerdag, eller typisk dansk regnvejr. Jeg tror på John som person, og kan rigtig godt lide ham. Han er menneskelig, selvom han egentlig ikke burde være det.

Så vidt jeg ved er der fire bøger i serien. Om der kommer flere, ved jeg ikke. Min nysgerrighed kræver at jeg læser videre, for hvordan kommer det til at gå med John, og de andre Garder? Hvilke evner mon han mere udvikler?

 

Bogen blev filmaticeret i 2011, og er faktsik ganske udmærket. Læs om den på imdb.

 

 

 

Del eller synes godt om:

3 thoughts on “Boganmeldelse: Ungdoms Sci-fi med bud på fremtiden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *