Panteon-sagaen af Boris Hansen

Boganmeldelse: Eventyr mellem fantasy og sci-fi verdener

Boris Hansen blander endnu en gang godteposen mellem fantasy og science fiction, og tager os med tilbage til Panteon og livet i Storbyen

Anmeldelse af Panteon-Sagaen 2: Akkanas Gåde af Boris Hansen. Udgives af forlaget Tellerup. 592 sider.

Anmeldelsen indeholder reklamelinks

* Læs først Panteon-sagaen 1: Vejen til Panteon*

 

Lige nu er jeg fortryllet i en Panteon-tåge. Jeg sumper rundt som en tomhjerne i mit hjem og kan ikke helt finde ud af, hvad jeg skal give mig i kast med. For egentlig har jeg bare lyst til at sætte mig og læse bogen en gang til. Sådan bare fordi jeg ikke har lyst til, at forlade den verden jeg lige har sluppet. Lukket sidste side, og skal vente til engang i 2018 før bog nummer 3 kommer ud i butikkerne. Not cool Boris! 😉

“”Det er noget seriøst fucking pis I har fået mig ud i,” stønnede Ron og trak sin rygsæk længere op på skuldrene. De glinsende vægge fik hans stemme til at runge. “Det sker hele tiden. Jeg aner ikke hvorfor jeg stadig følges med jer i stedet for bare at skride.”” 

Akkanas Gåde er opdelt i tre synsvinkler. Vi møder igen den umage trio Lucas, Theodor og Ron der er kommet tilbage til Zonen for at finde flere lynlåse de kan sælge. Englen Saida møder nye udfordringer, da hun begynder at modtage hemmelige beskeder, der kunne tyde på at sandheden om Mardelus ikke er helt sand alligevel. Samtidig er en skræmmende udvikling i gang i hende, der kalder på blod.

Som noget nyt følger vi også Mehmets liv i Storbyen, efter han og Julia er flyttet fra Zonen. Et liv der viser sig at være alt andet end glamourøst. Mehmet prøver at få en tilværelse til at hænge sammen ved at reparere elektronik. En tilværelse der snare handler om overlevelse. Han og Julia er ikke længere sammen, men da han en dag modtager en besked om hjælp fra hende, står han klar.

Er det længe siden du har læst første bind i serien, Vejen til Panteon, bliver du lige sat up to date med udviklingen i historien på de første sider. De indeholder et kort resume af historien og hvor personerne befinder sig. En rigtig god ide til bøger der slutter på cliffhangere og starter in media res.

Panteon-sagaen af Boris Hansen

Find hele Panteon-Sagaen på Gucca.dk

Lynlåse og radiosendere

Vi vender først tilbage til Panteon, hvor Saida er på opgave med sine nye bataljonsfæller. De skal fange en Profet der prædiker had mod Empyria. Det udvikler sig selvfølgelig ikke helt efter planen, og kapitlet lægger godt op til at der er noget voldsomt under opsejling. Ikke kun for Panteon, men også for Saida personligt.

Lucas, Theodor og Ron, mærker hvordan tiden har ændret sig da de kommer tilbage til Zonen efter deres eventyr. Særligt Ron bliver mærket af det, og det var egentlig rart at se hvor meget tingene gik ham på. Ron gennemgår en kæmpe udvikling i bogen, og beviser pludselig hvorfor han ikke bare er en “fyldfigur” der skal få læseren til at grine.

“”Det ligner bare to madkasser med elastisk omkring og antenner på låget,” sagde Ron skeptisk. “Hvad er det?”

“To madkasser med elastik omkring og antenner på låget”, sagde Mehmet og prøvede at styre sin begejstring.” 

Theodor bliver trukket lidt i baggrunden, selvom bogens titel egentlig indikere en af hans spidskompetencer. Lucas er Lucas, der stadig sukker efter Cassandra, men alligevel er begyndt at åbne øjnene lidt for, hvad det er han udsætter sig selv og sine venner for.

De tre venner tager tilbage til Panteons verden, efter at have fået hilst på Mehmet i Storbyen. Med sig tager de en bunke lynlåse og en hjemmelavet radiosender (mangel på bedre ord her) Mehmet har skruet sammen. Den skal give dem forbindelse til hinanden mellem verdenerne. Det viser sig, at være mere end effektivt da de står med det, der ligner en uløselig gåde og et menneskeliv på spil, senere i historien.

Panteon-sagaen af Boris Hansen

Der er et smukt kort både foran og bag i bogen, som viser Panteons verden. Kortet ændre sig mellem bøgerne, efter begivenhederne.

Ikke så meget Cassandra

Saida gennemgår også en stor udvikling. Og ikke én hun selv er særlig begejstret for. Hun begynder at stille spørgsmålstegn til Empyrias ledere og sin egen loyalitet. Da hun finder ud af, at Mardelus sidder fanget i dybet under Empyria, samler hun et lille redningshold bestående af onyks-manden Imasul, som vi mødte i Vejen til Panteon, og en ny ven fra bataljonen. De ender dog med at finde mere end Mardelus nede i mørket.

Der sker generelt meget i Akkanas Gåde. Tråde flettes sammen, men spalter i enden og skaber endnu flere nye. Det er ikke svært at blive hevet med ind i hverken Panteon eller Storbyen, hvor der virkelig foregår nogle skumle ting. Og måske hænger de to verdener mere sammen end man lige skulle tro.

“Stemmen tonede ud og blev til en summen. Mehmet vendte sig væk fra rækværket, prøvede at koncentrere sig. “Det her er vigtigt,” hviskede han mens han faldt ned på knæ foran Julia. Hun så på ham med store øjne og tog hans ansigt mellem sine hænder, måske for at finde en smule ro ved at røre nogt velkendt.”

Mehmet og Julia må gå undercover for at afsløre en større operation i Storbyen, hvor hjemløse forsvinder.

Lucas, Theodor og Ron lærer nye ting om hinanden, på godt og ondt, og får nye venner.

Saida må kæmpe med sig selv og sin tro på Empyria.

Cassandra, der ellers spillede en ret betydelig rolle i Vejen til Panteon, har ikke så meget at sige denne gang. Og det har jeg det egentlig helt fint med. Hun var ikke savnet for mit vedkommende, og selv Lucas begynder at tvivle på sin søgen efter hende. Faktisk glemmer man lidt, hvorfor vennerne egentlig rejste til Panteon i første omgang, for bogen virker til at have et andet fokus. I ny og næ bliver Cassandra nævnt, men hun er ikke længere armen der drejer hjulet. Større og mørkere ting møver sig ind i hendes sted.

Panteon-sagaen af Boris Hansen

Find Panteon-Sagaen 2: Akkanas Gåde, på Saxo.com

Et rigtig godt mix af det hele

Akkanas Gåde fylder en del mere end Vejen til Panteon, men der er også en del mere der skal fortælles. Flere eventyr der skal opleves, og nye sandheder der skal frem i lyset.

Boris Hansen skriver brand godt, og min egen billedlige forestilling står knivskarpt mens jeg læser. Der er tænkt over mange gode detaljer, til at skabe kontrast mellem fantasy verden og sci-fi verden, så man aldrig er i tvivl om, hvor man befinder sig henne. Desuden indeholder bogen så meget humor, at jeg har gjort mig til grin ved mindst ét busstoppested efter pludselig at bryde ud i en – temmelig – høj latter. Jeg elsker bare den verbale mudderkastningen mellem Ron og den gamle mand i klokketårnet. Episk!

For mig indeholder Panteon serien et rigtig godt mix af de ting jeg elsker ved at læse. Eventyr, udfordringer, mystik, spænding, kærlighed, alt det finder du i Akkanas Gåde. De største udviklinger sker for Mehmet, Ron og Saida. Vi ser nogle nye sider af dem, som de også selv bliver overrasket over, og det er så fedt at komme rigtig godt ind under huden på karaktererne.

Bare bind 3 lå lige om hjørnet 😉

Panteon-sagaen af Boris Hansen

Jeg elsker at have forfatterhilsner i mine bøger, så det skal der

selvfølgelig også være i Akkanas Gåde.

 

Bonusinfo: Panteon-Sagaens hjemmeside, kan du læse meget mere, købe bøgerne og finde sjove ekstras via koder bag i bøgerne 😉 Masser af lækker info, siger det bare.

 

Er du vild med fantasy? Så læs med her, hvor jeg giver fem bud på gode fantasyserier.

Vil du hellere have mere sci-fi? Så find min anmeldelse af Jeg er nummer fire, lige her.

 

 

Follow

Del eller synes godt om:

1 thought on “Boganmeldelse: Eventyr mellem fantasy og sci-fi verdener

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *