Boganmeldelse: Hellborn

Når jagten på livsgnisten bliver til en vej mod selvmord.

Anmeldereksemplar fra forfatteren.

Boganmeldelse af Hellborn af Andreas Antoni Lund.
Udgivet i 2018 af Byens Forlag.
376 sider.


Hunter Hellborn lever livet på første klasse og har en, tilsyneladende sikret, fremtid i familiefirmaets direktørstol. Men rigdom køber ikke lykke og Hunter savner et mål med livet. Da han under en operation oplever en nærdødsoplevelse, sætter det gang i en mental ændring af Hunter og han prøver efterfølgende at genskabe rusen for livet, med halsbrækkende stunts. Med sig har han kammeraten Eros, der forgæves prøver at holde Hunter lidt i snor, når eventyrene begynder at blive for vilde.

Boganmeldelse Hellborn

Udfylder ikke sit potentiale

Hellborn lægger op til at være en roman med fuld fart på speedometeret og stof til eftertanke. Desværre gennemfører den ikke opgaven særlig vellykket.

Der er dog en fin opbygning i begyndelsen, med masser af materiale til at grave ned i stærke og taburamte emner, og udvikle dem gennem historien. Hele konceptet om nærdødsoplevelser er godt gennemarbejdet og der bliver stillet dilemmaet, om det er en videnskabelig beviselig hændelse, eller om der er tale om guddommelig indgriben. Men der bliver lagt låg på så snart Hunter begynder med sine farlige eskapader, og det er virkelig synd, for var der blevet arbejdet mere med nærdødstemaet, ville bogen måske have haft mere dybde.

I stedet bliver det en samling af mindre historier, hvor hvert kapitel indeholder en ny halsbrækkende event, der bare bliver vildere og vildere. Der er ikke en egentlig sammenhæng mellem kapitlerne, andet end at Hunter er fortælleren og hovedpersonen. Der er ingen baggrund for hvorfor han lige vælger de ekstremsportsgrene han gør, eller hvor han har ideerne fra. Historien har potentialet, det bliver bare ikke brugt.

Boganmeldelse Hellborn

For meget stereotypi

Karaktermæssigt er der heller ikke så meget at komme efter. Der er ganske tydeligt lagt mest vægt på Hunter og hans udvikling gennem historien. Og den udvikling er tydelig, om dog meget overfladisk. De fleste andre karakterer virkede stereotype, granskende til det utålelige. Særligt vennerne Eros og Sander, og kærlighedsemnet Helen, var som skåret ud efter en dårlig karakterskabelon, der skulle gøre personerne let genkendelige og særprægede. Det bliver bare for meget af det gode.

De overdimensionerede karakterer gør desværre også at bogen kommer til at virke som en stor joke, over nogle ret alvorlige emner. Hvilket jeg håber, ikke er tilfældet. Forfatteren er uddannet journalist og det kan mærkes at det sensationelle ønskes fremhævet til fordel for en roligere dybde. Bogen er ikke sprogligt dårlig, men har et udmærket flydende og varieret sprog.

Er du til et hurtigt bogfix som ikke kræver fordybelse, er Hellborn ganske udmærket.


Læs mere:

Lyder Hellborn som noget for dig, vil du måske også kunne lide:

Stenens Tid af Johan Ottosen

Udspring af Mikkel Jønsson

Mørket Kalder af Michael Katz Krefeld


Del eller synes godt om:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.