Gargoilen af Andrew Davidson

Boganmeldelse: Gargoilen af Andrew Davidson

”Ulykker rammer, ofte voldsomt, dem der mindst venter det, præcis ligesom kærligheden.”

 

Gargoilen af Andrew Davidson

Kåret til Booksellers International Book of the Year, 2009.

Fra forlaget Jentas, udgivet på dansk i 2009, fylder 448 sider.

 

Andrew Davidson har skrevet en fantastisk fortælling om den svære kærlighed, selvaccept og vedhold. Det er sjældent jeg støder på en bog med så eminent brug af ord.

 

Når man finder en bog, der bliver lovprist af anmeldere og boghandlere, bør man være lidt påpasselig med ikke at sætte næsen op efter gylden litteratur. Det er sket så ofte, at anmeldere ikke kan få armene ned over en bog, for derefter, som læser, ikke at fatte en pløk af hvad al det storhej skal være til for. Det er så nemt at blive skuffet, når man forventer noget overdimensionalt godt læsestof.

 

I Andrew Davidsons roman Gargoilen, har anmelderne dog ret. Den er virkelig en original fortælling, med et så malerisk og levende sprog, at billederne i hovedet næsten bliver for voldsomme. Bogen er i den grad ikke for sarte sjæle.

Det sker ret ofte at jeg starter på en ny bog under morgenmaden. Det samme gjorde jeg med Gargoilen. Lad være med det.

Bogen starter, så at sige, in media res, med hovedpersonens fortælling om hans bilulykke, der ender ud i en voldsom forbrænding og skamfering af hans krop. Det er ikke kun en voldsom oplevelse for ham, men også for læseren. Der bliver ikke holdt igen på detaljerne.

Alligevel bliver det aldrig for meget, eller kedsommeligt. Det holder sig på grænsen, så man hele tiden har lyst til at vende en side mere. Vil have en bid mere af historien.

 

Boganmeldelse: Gargoilen af Andrew Davidson

 

På hospitalet møder han en dag, en excentrisk kvinde. Marianne Engel er overbevist om at hun i 1300-tallet har plejet ham efter en slem forbrænding, og at de to efterfølgende blev forelskede.

Hun er troværdig i sin fortælling om fortiden, og bygger langsomt et venskab op med hovedpersonen ved at fortælle om deres tid i middelalderen og andre historier om ulykkelig kærlighed.

“Jeg forsøgte at lyde modig, da jeg bad om at få at vide, hvem hun var, men min stemme knækkede over. Intet svar. Der var blot hendes fortsatte åndedræt. Igen: ‘Hvem er du?'”  

Romanens fortæller gennemgår en kæmpe udvikling gennem historien. Han beskriver sin barndom og unge voksenliv, som en undskyldning for at være blevet en ualmindeligt usympatisk mand. Med hjælp fra Marianne Engel, udvikler han sig gennem bogen til et bedre menneske. Det er uudtalt og noget der sker hen over tid, derfor er det også meget troværdigt.

 

Andrew Davidson har skrevet en fantastisk fortælling om den svære kærlighed, selvaccept og vedhold. Det er sjældent jeg støder på en bog med så eminent brug af ord. Faktisk gik det først op for mig, da jeg sad og skrev anmeldelsen her, at hovedpersonen ikke har noget navn, og ikke på noget tidspunkt bliver nævnt ved navn. En simpel, men alligevel eminent detalje fra forfatterens hånd. Gargoilen er nu en lille juvel på min bogreol, som jeg vil glæde mig til en dag at genlæse og forelske mig i.

 

Gargoilen var månedens bog i april. Læs mere om det her.

 

Follow

Del eller synes godt om:

2 thoughts on “Boganmeldelse: Gargoilen af Andrew Davidson

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *