Forbandelsen over Laitana af Sissel Moody

Boganmeldelse: En ikke helt troværdig heltinde i et ellers udmærket eventyr

Ny fantasy fra en dansk debutant, der godt kunne have brugt et skrivekursus i ‘show it, don’t tell it’ til, at løfte sin debut op på et højere niveau.

Anmeldelse af Forbandelsen over Laitana: Den magiske sten af Sissel Moody

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Solvind og forfatteren. Udgivet i 2017 som første bind i en trilogi. 466 sider.

 

Linea er en syttenårig pige med meget lavt selvværd, der bor med sine forældre, to brødre og en plejesøster. Hun har en fascination af det fantastiske og går tit og dagdrømmer, eller laver smukke tegninger af feer. Det er svært for hende at passe ind i den dagligdag hun lever i, hvor ingen virker til helt at accepterer Lineas person.

En dag modtager hun et brev fra et sted der hedder Laitana. Det bliver startskuddet til hendes livs eventyr, og alt hvad hun indtil nu har drømt om, men det bliver også en farlig kamp mod onde magter.

Forbandelsen over Laitana af Sissel Moody

Den udvalgte

Linea bliver ført til Laitana i en vogn trukket af bevingede heste. Det fremmede land indeholder alt det som Linea ellers kun har kunne finde i sin fantasi, og hun føler sig hurtigt hjemme. Men der er en grund til, at hun er blevet bragt til Laitana. Hun er den udvalgte og skal hjælpe med at redde landet fra den onde Exma.

Sammen med sine rejsefæller Nuga, Sim, Viola og Timi, begiver hun sig ud på jagten efter den magiske sten, som hun er den eneste der kan tage fra sin plads på Jappabjerget, og er det eneste der kan redde Laitana fra Exma.

Forbandelsen over Laitana af Sissel Moody
Der er lavet et fint kort over Laitana, der gør det nemt at følge Lineas rejse rundt i landet med vennerne.

Mangler en professionel hånd

Dette er Sissel Moodys debutroman, og det kan desværre godt mærkes. Historien om Linea og hendes rejse med vennerne gennem en eventyrlig verden, tiltaler mig rigtig meget, men den mangler simpelthen en professionel hånd.

Mit bud er, at Moody har ville skrive om en teenagepige der har det svært ved sig selv, men finder sine værdier. Ideen er ikke original, men god. Desværre formår hun ikke at levere varen. Linea skal forestille at være sytten, men taler og tænker som en på tolv. Det er ikke troværdigt, heller ikke selvom hun har lavt selvværd og måske er lidt mere barnlig end sine jævnaldrende.

Forbandelsen over Laitana af Sissel Moody

Det havde givet historien en stjerne mere fra min side, hvis Linea havde været troværdig med sin alder, eller bare var blevet gjort yngre, og derfor ville henvende sig til et publikum på mellemtrins alderen – der helt sikkert vil elske Lineas historie.

En anden ting, er den meget åbenlyse mangel på ‘show it, don’t tell it’. Bogen bliver trukket i langdrag med Lineas jeg-fortælling, hvor hun forklare alt, i stedet for at lade læseren selv opfatte hvad der sker gennem handling. Det er så synd, at der ikke lige har været noget rigtig god betalæsning, eller en skarp redaktør ind over, for jeg synes virkelig historieideen er god.

 

Mangler du inspiration til din læsning?

Du kan finde min Top 10 liste over læste bøger i 2017 lige her.

 

Follow

Del eller synes godt om:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *