Boganmeldelse af Døden lyver aldrig af K. L. Berger

Boganmeldelse: Døden lyver aldrig – 2’eren til bestselleren Sjælehenteren

Tag med tilbage til den anden side af livet, når K. L. Berger fører læseren til nye højder (eller dybder) i andet bind af Fortællinger fra Døden.

 

Anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget DreamLitt.

Boganmeldelse af Døden lyver aldrig – Fortællinger fra Døden 2 af K. L. Berger.

Udgivet 6. september 2018.
351 sider.

 

*Har du ikke læst første bind i serien Fortællinger fra Døden, kan du risikere at blive spoilet. Fortsæt på eget ansvar.*

 

Døden lyver aldrig fortsætter, hvor Sjælehenteren sluttede. Vi bliver kastet direkte ind i kampen igen med en massiv mængde ubesvarede spørgsmål, der får siderne til at vende sig hurtigt for at finde svar. Det havde dog været rart med en lille genopfriskende notits, til at finde tilbage i universet og handlingen fra første bind.

Boganmeldelse af Døden lyver aldrig af K. L. Berger
Vend tilbage til livet efter døden, i K. L. Bergers andet bind i serien Fortællinger fra Døden – Døden lyver aldrig.

Jeg vil også have en dødsdæmon

Raven og Zeph skal endelig arbejde sammen, da de bliver kastet på afveje i Helvede og skal finde en måde at komme tilbage til overfladen på. Det skaber både tvunget samarbejde, nye følelser og mistænkelige spørgsmål. For hvem er ham Zeph egentlig?

Han er åbenbart den typiske mørke ridder med uforklarligt store følelser for Raven, samtidig med han egotripper for at skjule sin sårbarhed over hvem han i virkeligheden er, eller tror han er.

Thank God (eller Døden) for Raven og hendes attitude imod ham. Var hun faldet pladask for ham som en anden teenage diva i en Becca Fitzpatrick roman, var historien virkelig gået hen og blevet kliché.

Heldigvis formår K. L. Berger at skrive en personlighed der er selvstændig til sjælekernen. Hvor der måske manglede noget dybde i hende i første bind, kommer vi mere ind under huden på hendes karakter i Døden lyver aldrig. Hun finder sig da også et noget bedre sidekick end den mystiske (men lækre) høster, da en dødsdæmon vælger at slå følge med hende. Han er bare nuttet (dikke dikke dik).

Som noget nyt kommer skytsengleaspiranten Dahlia også på banen. En ambitiøs, halvnaiv og autoritetstro engel, der giver en god kontrast til de ellers hårdtslående typer vi hører fra. Jeg kan meget godt lide de lidt anderledes karakterer, og manglede da også meget mere om Dahlias træningsmakker Coi. Var jeg den eneste der savnede ham?

Boganmeldelse af Døden lyver aldrig af K. L. Berger
Døden lyver aldrig er lige så fint sat op som sin forgænger.

Churchill, æbler og indrammet humor

Måske er det mindre af Jahve, Lucifer og Døden, der gør det. Måske er det, det mere rolige tempo. Måske er det dødsdæmonen Ash. Jeg ved det ikke, men Døden lyver aldrig er uden tvivl bedre end Sjælehenteren. K. L. Berger har officielt brudt “den svære to’er” konceptet.

Det kan også være henvisningerne til Winston Churchill, som Raven citerer flere gange mens hun går rundt i Helvede. Eller sætninger som denne, der bare viser et skriftligt overskud fra forfatteren:

“Det er onsdag, så Peliel vil være i gang med at støve optegnelserne over æbler af.”

Læs bogen, hvis du ikke forstår den. Eller læs noget kristent skabelsesteori.

Det med tempoet kan ofte virke skidt, når en fantasy bygger på action. Men det var tiltrængt her. Tiltrængt fordi der var så meget der skete i Sjælehenteren, at personerne blev lidt overfladiske, men K. L. Berger har givet sig tid til dem denne gang (og flere sider, yay). Og det er bare rart når man kan begynde at skille karaktererne fra andre bøger i samme genre.

Det mærkes at der ligger meget arbejde og mange tanker bag bogen, og det mærkes i den grad at K. L. Berger har udviklet sig selv og sit skriftsprog. Humoren fylder lige så meget som i Sjælehenteren, den er bare rammet bedre ind denne gang og virker ikke så påtaget.

Boganmeldelse af Døden lyver aldrig af K. L. Berger
Forsideillustrationen er smuk, selvom ansigterne ser lidt voksagtige ud. Er helt vild med skrifttypen til titlen.

Ravneprofeti

Raven har stadig mange spørgsmål til Døden, men nogle af dem bliver besvaret. Da hun hører om en profeti der omfatter hende, må hun tage til Hades og mødes med Skæbnegudinderne. Et nyt univers udfolder sig, da Raven begiver sig ud i den græske mytologi, og flere nye spørgsmål kommer til.

Ideen med profetien kommer lidt sent ind i handlingen, men krydre også godt på forløbet. Undertegnede er mildest talt dårlig til at tyde profetier (intet orakel mojo her), så jeg ser meget frem til at finde ud hvad den betyder i næste bog. For ja, svaret kommer selvfølgelig ikke her i to’eren. I stedet kan vi få lov til at læse os helt op i ret stilling, for at blive mødt af en kæmpe cliffhanger. Hvad er det for en dille med de cliffhangere hos forfattere i dagens Danmark (irriteret knurren)?

 


 

Læs mere

Har du endnu ikke læst første bind i serien Fortællinger fra Døden. Find min anmeldelse af Sjælehenteren lige her?

Måske du har lyst til at dykke ned i mere fantasy. Her er mit bud på 5 bøger og serier du kan læse.

Er du lige som mig, og “kommer til” at købe flere bøger end du læser? Prøv at bruge nogle af disse 7 undskyldninger, når folk spørger om du ikke har bøger nok.

 

 

Del eller synes godt om:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.