Døde piger lyver ikke af Jay Asher

Boganmeldelse: Ville du lytte til bånd, der beskyldte dig for mord?

Indlægget indeholder et reklamelink, uden indtjening for bloggen.

Clay Jensen modtager en kasse med syv kassettebånd. Hver båndside indeholder en historie om en person. Hannahs udvalgte. Dem der kunne kædes sammen til at være skyld i hendes selvmord

Anmeldelse af bogen Døde piger lyver ikke af Jay Asher

 

Clay står på posthuset med en lunken kaffe og sender en pakke. Hans tanker går til modtageren, undskyldende, fordi personens liv om to dage, når pakken når frem, vil blive vendt på hovedet. Som hans eget gjorde, da han dagen før fandt skoæsken med de syv bånd foran sin hoveddør.

“På hvert kassettebånd står der et blåt nummer i øverste hjørne – et på forsiden og et andet på bagsiden. Det er vist skrevet med neglelak.”

Hendes navn vrider sig stadig rundt i Clays tanker. Hannah Baker. Pigen, der begik selvmord med sovepiller og nu hjemsøger 13 personer, som hun mener er skyld i det.

Han kender dem, de 12 andre. Går i skole med dem. Bliver undervist af dem. Nu kommer han til at kunne følge båndene ved at se på deres ansigter. Se, når skammen og skylden lyser ud af dem.

Det er de små ting i livet, der gør os til dem, vi er. Handlinger, vi udfører, ting, vi siger. Hvad vi ikke tænker over er, hvordan vores handlinger kan have effekt på andres liv. Hvordan de ting, vi gør eller siger for sjov, kan skabe store huller dybt inde i andre.

Det er det budskab, Jay Asher giver videre i Døde piger lyver ikke. 13 personer, 13 historier. De bærer ifølge Hannah alle en del af skylden for hendes død.

Døde piger lyver ikke af Jay Asher, boganmeldelse

Døde piger lyver ikke, 74,25 kr., Plusbog.dk

Selv om bogen er tilbage fra 2007, er den stadig superaktuel. I en verden, hvor vi distancerer os fra hinanden, fordi vi tror, sammenhold er lig med Facebook-grupper og likes på Instagram, glemmer vi, at der sidder mennesker som os selv bag skærmen. Tænkende, følende og bevidste.

Også selv om det “bare” er ord på en skærm. De står der sort på hvidt.

Følg stjernerne og se tilbage

Clay forstår ikke hvorfor han har modtaget båndene. Hvilken rolle spiller han? For ham var Hannah en uopnåelig pige, der kom inden for rækkevidde, men gled mellem fingrene på ham.

De arbejdede sammen i biografen. Solgte billetter og popcorn med smør. Hannah oplærte ham, fortalte hvordan han kunne nøjes med at putte smør på toppen af popcornene, hos de piger han havde et godt øje til, så ville de komme ud under filmen og bede om mere, og snakke.

“Men jeg efterprøvede aldrig hendes metode. For jeg var jo vild med Hannah.”

For hvert bånd går det mere og mere op for Clay, hvordan Hannah langsomt er blevet nedbrudt. For hvert bånd gruer han for at skulle møde i skole dagen efter og se navnene i øjnene. De ved det, og han ved det. Ingen andre.

Han frygter hans navn er på det næste bånd, men ønsker også bare at få det overstået. Få klarhed om hans rolle i det hele. Hvad han gjorde forkert.

Mens Clay lytter båndene igennem på en lånt walkman, følger han et kort Hannah flere uger tidligere havde lagt i hans skab. Kortet indeholder stjerner, der markere steder med betydning for historierne. Private huse, cafeer, en legeplads.

Han kender stederne, og begynder at kunne se en større sammenfletning af begivenheder der rækker langt tilbage.

Døde piger lyver ikke af Jay Asher, boganmeldelse

Døde piger lyver ikke hedder på engelsk 13 reasons why.

En undskyldning til at dø

Døde piger lyver ikke er både fangende, skræmmende og utroligt fin. Den er svær at lægge fra sig for man vil bare gerne vide, hvem er den næste? Hvorfor er han eller hun med på listen?

Hvorfor er en god dreng som Clay Jensen på listen?

Det spørgsmål, synes jeg dog bliver besvaret lidt vagt. Det virker til at forfatteren bare gerne vil have en empatisk person til at lytte med, og fortælle imens. Faktisk virker flere af historierne lidt som en undskyldning fra Hannahs side, til at give skylden på andre.

Det kan godt gøre mig lidt gal, for selvfølgelig er det frygteligt, at Hannah tager sit eget liv, men det, at en person man er bekendt med begår selvmord, skal ikke ligges til grund for en åndsvag bemærkning, eller dum harmløs handling, man har begået for lang tid siden.

Hannah havde brug for hjælp, og der var ikke nogen der lyttede. Troede hun. For de der ville lytte vendte hun ryggen. Så i sidste ende ønskede hun måske ikke rigtig hjælp, men bare en undskyldning.

Alt det hører til en helt anden diskussion, som ikke skal finde sted her. Bogen har givet mig stof til eftertanke og sat nogle følelser i gang. For mit vedkomne betyder det at denne bog er en perle blandt småsten.

 

Læs Døde piger lyver ikke, hvis du kan lide den lidt dystre side af Young Adult-genren, der stadig har plads til romantik.

Udgivet hos Politikens Forlag i 2010, denne udgave er med filmcover fra 2017. 300 sider.

 

Bogen er lavet til en serie i tretten afsnit, og kan ses på Netflix.

Er du glad for de lidt tunge emner, så læs også Monster af Patrick Ness.

 

 

Del eller synes godt om:

2 thoughts on “Boganmeldelse: Ville du lytte til bånd, der beskyldte dig for mord?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *