Boganmeldelse Blodsværmen

Boganmeldelse: Blodsværmen – Anden del af Traia Trilogien

Traia Trilogien er et fantastisk univers, som indeholder masser af action, men ikke særlig meget dybde.

Anmeldereksemplar fra forfatteren.

Boganmeldelse af Blodsværmen af A. Rune.
Udgivet i 2014 af forlaget Turbine.
381 sider.


Blodsværmen er andet bind i A. Runes Traia Trilogi, og selvom bogen godt kan læses selvstændigt, anbefaler jeg at læse Natdværgen først, for at få et bedre indblik i universet og personerne. Vi følger igen de tre venner Horan, Josol og Askil, sammen med nogle nye karakterer. Horan og Eliya har giftet sig og er nu bosat hos Eliyas folk. Sammen har de sønnen Rusha, der i sit 6. år skal bestå en mandsdomsprøve i den barske ørken. Det går dog ikke helt som håbet og drengen bliver kidnappet af nye fjender af Traia. Imens møder Josol en magtfuld troldmand og Askil vender tilbage til et ukendeligt Ekbarion.

Boganmeldelse Blodsværmen

Nye evner, men ikke så meget andet

Blodsværmen var desværre en skuffelse. Selvom jeg er fan af hele det univers som Traia Trilogien foregår i, bliver fortællingen bare lidt for overfladisk. Der er tydeligt brugt meget tid og mange kræfter på world-buildingen, for at skabe scenen til en troværdig fantasy. Men karaktererne bliver flade og ret sort/hvide i deres personlighed. Hvilket gør dem forudsigelige og kedelige.

I modsætning til Natdværgen, bliver Horan, Josol og Askil adskilt og må klare sig på egen hånd gennem strabadserne. Det ville være en oplagt mulighed at få dem til at skinne igennem med hver deres karaktertræk, men mens de udvikler nye evner, forbliver de upersonlige.

Boganmeldelse Blodsværmen

Marionetter på en flot scene

Jeg må være ærlig og indrømme, at jeg ikke anede hvad der foregik det meste af tiden. Det skyldes til dels nok, at historien ikke fangede mig, men plottet virker også kringlet. Som om forfatteren vil vise sit univers for meget, og derfor sløser på selve historien. Hvilket er virkelig ærgerligt for potentialet er der, ingen tvivl om det.

Karaktererne bliver en flok marionetter, der danser rundt på en flot scene, uden man som tilskuer kan følge plottet. Det er ikke nok kun at lave en god scenografi, der skal simpelthen også være en historie der er værd at fortælle, og det er Blodsværmen ikke.


Læs mere:

Er du glad for at læse fantasy, så tag eventuelt et kig på disse titler:

Mithos af Kristian Leth

Panteon-Sagaen 2 –Akkanas gåde af Boris Hansen

Sjælehenteren af K. L. Berger


Del eller synes godt om:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.