Bloggen fejre 6 måneders fødselsdag – mens bloggeren bliver 30

Den 17. marts 2017 udsendte jeg mit allerførste blogindlæg på Reader’s World, og det bliver langt fra det sidste.

I dag, den 17. september kan jeg fejre, at jeg har holdt liv i bloggen i hele seks måneder. Oven i hatten har jeg selv fødselsdag i dag (var det planlagt den gang i marts? Ja, lidt… faktisk…).

I den anledning, tænkte jeg det kunne være sjovt med lidt facts om mig som du nok ikke kender 😉

17 facts du (måske) ikke vidste om mig:

1: Jeg er helt pjattet med P-Tærter fra Carletti.

2: Jeg er uddannet dyrepasser med hestespeciale, men har faktisk også gået på landbrugsskole.

3: Jeg blev smidt ud af selv samme landbrugsskole (og her ville det være fantastisk med en cool historie om hvor rebelsk jeg var, og mobbede mine lærer til gråd. Sandheden er dog virkelig tam så lad os holde os til fantasien om mit rebelske jeg).  😉

4: Jeg putter Toms skildpadder i fryseren (de smager SÅ meget bedre frosne. Det samme gælder for øvrigt Spangsberg flødebollerne).

5: Jeg startede engang med at lave en tegneserie. Stormulerne, der handler om heste der lever som mennesker. Hovedpersonen skulle rejse tilbage i tiden og møde sine forfædre på grund af et skoleprojekt. Faktisk gad jeg godt lave den færdig en dag. Hele stamtræet er tegnet.

6: Jeg er vild med drager. Altså de der fantasy nogen, ikke dem man laver til spejder.

7: Jeg er udpræget B-menneske og kan sagtens snuse vækkeuret i to timer om morgen – hvis jeg har tid 😉

8: Jeg elsker at lave lister over alt muligt, men er hammer dårlig til at overholde dem.

9: Jeg har traktor kørekort – og havde de fleste køretimer i Roskilde Centrum (tolv meter lang og 40 km/t.. just saying).

10: Jeg ejer ikke et Apple produkt, men har næsten alt i Samsung 😉

11: Jeg kan føre en samtale med min søster på næsten udelukkende Disneyisk.

12: Jeg er et madøre, med en stor sukkertand.

13: Jeg elsker manga og i særdeleshed Dragon Ball og Naruto.

14: Jeg er god til at føre samtaler med mig selv – også på engelsk – men af en eller anden grund går det aldrig helt så godt når jeg åbner munden 😉

15: Jeg er en meeeega langsom shopper – som i at jeg skal kigge på ALT. Har været tæt på ikke at nå færgen hjem fra Tyskland da jeg købte ind i BoarderShoppen (3 timer havde jeg, men kunne sagtens bruge 5).

16: Jeg gik til håndbold og ridning da jeg var barn. Og har faktisk også gået til skak.

17: Jeg kan godt lide fart, Og har ry for at køre til, når jeg sidder bag rattet i en bil. Kan ikke vente til den dag jeg kan give gas i en Mustang Shelby 😉

Nu kender du mig måske lidt bedre 😉

Har du en sjov fact du har lyst til at dele?

Follow

Del eller synes godt om:

2 thoughts on “Bloggen fejre 6 måneders fødselsdag – mens bloggeren bliver 30

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *