7 Undskyldninger læsere bruger

7 undskyldninger læsere bruger når vi køber flere bøger (og bliver spurgt om vi ikke har nok!)

Kender du det? Du har besøg og det allerførste dine gæster bemærker er de mange bøger der dekorerer dit hjem. Så kommer spørgsmålet, “Har du ikke snart bøger nok?”

 

Og som den kendte bookaholic du nu er, vil du selvfølgelig svare med en vis irritation i stemmen “Nej. Man kan aldrig få for mange bøger.”

Dit svar bliver modtaget med et sigende blik (der helt klart betyder vedkommende er uenig, men ikke vover at starte en diskussion med dig om emnet fordi han/hun så vil blive sparket ud af dit hjem) og en rysten på hovedet.

Herfra er der så to muligheder:

  1. Du lader uenighed være uenighed og koncentrere dig i stedet om dit hyggelige besøg.
  2. Du kommer i tanke om en bog du har læst, som helt sikkert vil kunne omvende din ikke så bogfanatiske ven/veninde om, at huse bør være bygget af bøger og at din kammerat skal gå i gang med sin egen samling til fundamentet med det samme.

Vælger du punkt 2, og din gæst ikke tager benene på nakken og flygter ud af døren, kan du samtidig lige give dine allerbedste bud på, hvordan man forsvarer sig mod dømmende spørgsmål fra den ikke læsende race af mennesket (som din gæst egentlig tilhører, men nu er så viklet ind i dit bogstavnet, at personen ikke kan flygte og derfor er med i klubben).

7 Undskyldninger læsere bruger

7 undskyldninger læsere bruger når vi køber flere bøger:

 

1. Der var tilbud

Det bedste tidspunkt at opbygge sin bogsamling på, er når der er tilbud, eller under BogForum. Det bliver samtidig en skattejagt i at finde de gode og interessante bøger, i blandt alt det som boghandlerne ikke kan få solgt, men har købt fire paller af. Januar er et fabelagtigt tidspunkt for bogudsalg.

 

2. Jeg manglede en bog i den genre

Er du en ægte bookaholic har du selvfølgelig mindst én bog i hver genre. For at udvide lovligheden af denne undskyldning, kan du hurtigt opfinde din egen undergenre (en ikke-læser aner alligevel ikke hvilke genrer der findes). 😉

 

3. Det er en serie

Har du købt første bog i en serie, sådan bare lige for at se om du kan lide den, er det helt lovligt at tømme bankkontoen for de resterende 11 bind. De er jo helt sikkert lige så fantastiske som 1’eren. Og det der med at bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden skal du ikke tro på.

 

4. Jeg har ryddet op i reolen

Point til dig. Gå nu ud og køb flere bøger der kan fylde hullerne, og gerne flere end du gav til genbrugen (for du har ikke smidt bøgerne ud vel?). Det taktiske her, vil være at rydde op i december, og så bruge januar til at genfylde (se punkt 1).

 

5. De er en del af min indretning

Bøger brugt som en del af interiøret i din bolig, er totalt undervurderet. Byg et sengebord af en stak bøger. Lav en ramme om fjernsynet med bøger (så kan det også minde dig om at du skal læse i stedet for at kigge på dummeren). Fyld dit køkken med kogebøger, badeværelset med lokumslæsning (det er trods alt et af de bedste læsesteder) og sofabordet med en smuk stak Coffetable books. Mulighederne er uendelige.

 

6. Jeg er jo nødt til at følge med i hvad der sker

Og her mener jeg i den boglige verden. Om det er fagbøger eller skønlitteratur, er det altså bare rigtig fedt at kunne være med i samtalerne om de nyeste bøger. Og så er det jo nemmeste hvis du selv har læst dem 🙂

 

7. Jeg har læst den, men vil gerne læse den igen

Er jeg i tvivl omkring en bog, låner jeg den oftest på biblioteket først. Gerne hvis det er første bind i en serie, og jeg ikke er helt sikker på om den er noget for mig (se punkt 3). Efterfølgende er jeg selvfølgelig nødt til at eje bogen, for den var jo fantastisk. Og de fleste bøger fortjener bare at blive læst mere end én gang.

7 Undskyldninger læsere bruger

Min familie er begyndt at fatte, at jeg slet ikke kan få bøger nok. Og det er fuldstændig ligegyldigt om jeg har læst dem alle sammen, eller ej. Nogle bøger skal også bare have lov til at stå og være smukke og dekorative. Så når folk (lidt opgivende) spørger hvor jeg vil gøre af alle de mange bøger, er mit motto blevet: Er der gulvplads, er der bogplads 😉

Men! det er faktisk sket at jeg har købt en bog jeg allerede havde i forvejen, hvilket gav kul til ilden om at jeg har for mange bøger (stadig gulvplads, remember?). Derfor lavede jeg et ret effektivt system inden i Google Sheets, der hjælper mig med at holde styr på min stadig stigende mængde af læsestof.

Har du nogle særlige undskyldninger du bruger for at købe flere bøger til samlingen?

 

Follow

Del eller synes godt om:

2 thoughts on “7 undskyldninger læsere bruger når vi køber flere bøger (og bliver spurgt om vi ikke har nok!)

  1. Jeg undskylder ikke, at jeg køber bøger – det er en sund og intelligent hobby, der giver mange fantastiske oplevelser 😀

    Men for at supplere din gode liste:
    – de feder ikke
    – de giver en fin pause fra tv og sociale medier
    – synet af dem vækker gode minder – ligesom feriebilleder (her bare fra fantasirejser)

    1. Man skal selvfølgelig aldrig helt undskylde for at købe bøger, de er jo vitaminer til hjernen og meget mere 🙂
      Fedt med lidt supplering, de er virkelig gode 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *