6 bøger til valentinsdag

6 Bøger der gør dig klar til Valentinsdag

Valentinsdag er lige om hjørnet. Føler du dig ikke rigtig i stemning til al den kærlighedssuppe? Så find 6 forskellige bøger eller serier her, der kan hjælpe dig lidt på vej.

Indrømmet. Valentinsdag har ingen betydning for mig. Det kan selvfølgelig have noget at gøre med den manglende mand i livet, men jeg har også den holdning, at kærlighed ikke skal pålægges. Den skal komme naturligt. Blomster skal gives, bare fordi. Vi skal gå ud og nyde en god middag, bare fordi. Vi skal kunne sige, at vi elsker hinanden på alle tidspunkter, og ikke kun fri fordi det er midt i februar.

Jeg kunne skrive et indlæg alene om, hvor meget jeg synes Valentinsdag bare er endnu en Amerikansk tradition, de godt kunne have beholdt derovre på den anden side af Atlanten. Men det er jo ikke det, det handler om 😉

Det handler selvfølgelig om bøger. Surprise.

6 bøger til valentinsdag

For er der noget bøger – stort set – altid indeholder, er det kærlighed. Og der findes jo uendelige titler, hvor hele den der kærlighed er omdrejningspunktet. Det er ikke en genre jeg gør mig så tit i, men en gang i mellem falder jeg over bøger, der kan fortælle om mødet mellem mennesker på en måde, som bare fanger mig. Du finder nogle af dem herunder.

(Endnu en indrømmelse. Jeg har ikke læst dem alle sammen, da jeg har et meget lille udvalg af den her slags bøger, taget min samling af læsestof i betragtning. Håber det kan tilgives 😉 ).

 

Måske en dag af Colleen Hoover

Anmeldelse: Måske en dag

Måske en dag af Colleen Hoover, bog

Den her har jeg læst. Du kan finde min anmeldelse lige her. Det er en virkelig sød historie, der blander musik og sangtekster med ind i handlingen, og på den måde når et helt nyt følelsesregister.

 

Calendar Girl af Audrey Carlan

Calendar girl af Audrey Carlan

Calendar Girl er en af de der serier, der har en super sej kvindelig hovedperson. Jeg elsker Mia, og mangler stadig at gnave mig igennem bog 3 og 4 (som jeg kan se jeg ikke har fået sat i rigtig rækkefølge på billedet. Facepalm!). Det er en erotisk serie, men slet ikke i samme dur som Fifty Shades (of shit).

 

Stolthed og fordom af Jane Austen

Stolthed og fordom af Jane Austen

Vi kommer jo ikke uden om en klassiker som Stolthed og fordom. Har du ikke læst bogen (heller ikke her, endnu) så har du med garanti set en af serierne, eller filmen(e?). De er også anbefalelsesværdige. Det må jo siges at være en af litteraturens største kærlighedshistorier, og en af Austens mest kendte værker.

 

Anna og det franske kys af Stephanie Perkins

Anna og det franske kys

En sød YA-serie om den unge kærlighed, og med fine parisiske toner. Farverne alene gør mig helt glad i låget, så måske de snart på den faktiske TBR-liste (to be read).

 

9. November af Colleen Hoover

9 november af colleen hoover

En bog mere af Colleen Hoover. Jeg må indrømme at jeg er blevet ret vild med hendes bøger. Jeg har ikke læst denne endnu, købte den på BogForum sidste år, men den skal helt sikkert snart fortæres.

Læs eventuelt min anmeldelse af Det ender med os, som også er en Colleen Hoover bog jeg syntes var helt fantastisk.

 

Hvis bare du var min af Jenny Han

Hvis bare du var min af Jenny Han

Jeg var så heldig at en veninde vandt to sæt af den her serie, og at hun så gav mig den ene. Findes der bedre venner? 😉

Vi er igen i young adult genren. Serien er en del af Carlsens Sonar serie, som indeholder rigtig mange gode bøger. Blandt andet også fra forfattere som Sarah Engell.

 

Jeg håber du kan finde noget læseinspiration at holde varmen på og måske, hvis du lige som jeg, ikke har fundet manden i livet endnu, kan få lidt selskab på onsdag 🙂

 

Follow

Del eller synes godt om:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *