5 inspirerende blogs til at finde nye oplevelser

5 Inspirerende blogs til at finde nye oplevelser

Sommeren er over Danmark, og det betyder ferie for de fleste. Måske kan det ikke betale sig at rejse sydpå i år, men at rejse handler ikke kun om at finde varmen, men også oplevelsen.

 

I dag får du 5 inspirerende blogs til at finde nye oplevelser at rejse efter.

Jeg er en sucker for blogs (hvilket jo er heldigt, når jeg selv har en 😉 ). Især rejseblogs. De er altid fulde af friske farverige billeder fra spændende destinationer. Sådan nogle jeg selv drømmer om, at kunne vise frem i power point showet når jeg kommer hjem fra en ferie (det med power pointen er totalt løgn, det plejer kun at være mig selv og Instagram som ser hvad jeg oplever).

Derfor er det også – stort set – altid rejseblogs jeg bruger, når jeg skal finde mine næste destinationer, eller oplevelser, spisesteder og lignende. Jeg er også virkelig glad for de typiske rejseguides, og har stort set altid en med mig, når jeg rejser, men de bliver også hurtigt lidt kedelige.

Det skal heller ikke være en hemmelighed, at jeg håber at kunne kalde Reader’s World for en bog- OG rejseblog i den nærmeste fremtid. Det kræver selvfølgelig bare at jeg rent faktisk skriver om de steder jeg tager hen 😉

Men alting til sin tid. En dag vil I blive overvældet med rejselyst fra alle de blogindlæg jeg smider ud af fingerspidserne … håber jeg.

Indtil da, vil jeg virkelig gerne anbefale andre bloggere, som gør et helt fantastisk arbejde, og lever af at være rejsebloggere. De har været med til at give mig inspiration, både til at rejse, men i den grad også til at blogge. Jeg håber du kan finde den samme inspiration 🙂

 

World of Wanderlust

5 Inspirerende blogs til at finde nye oplevelser

www.worldofwanderlust.com

Brooke Saward står bag bloggen World of Wanderlust, som jeg har fulgt gennem mange år nu. Hun er en super sej kvinde fra Tasmanien, der har en forkærlighed for Paris og søde sager. Hendes billeder er altid helt fantastiske, og hun blogger om både rejser, mode, sit liv og hendes kamera-gear.

Hele hendes liv er til stor inspiration, og hun har også udgivet flere bøger. Blandt andet om at rejseblogge (gæt hvem der har købt den 😉 ).

Hendes rejseform er ikke for det ultra lave budget, tværtimod bor hun tit på luksushoteller, og spiser på halvdyre restauranter. Til gengæld skriver hun rigtig gode indlæg om de små særlige steder, man skal se.

 

Hand Luggage Only

5 Inspirerende blogs til at finde nye oplevelser

www.handluggageonly.co.uk

De to britiske fyre Yaya og Lloyd har sammen bloggen Hand Luggage Only. En blog de fandt på mens de studerede på uni, og som nu har ført dem rundt i hele verden.

De er stadig bosat i England og poster om mange oplevelser i Storbritannien, hvilket er sindssygt fedt så det ikke altid kun er London man hører om.

De oplever mange anderledes ting, har blandt andet kørt rundt i Italien i en Tuk Tuk og boet på iglohotel i Finland. De er sjove og ser altid på verden med en positiv attitude. En super fed blog for de lidt anderledes rejseoplevelser.

 

Cammi.dk

5 Inspirerende blogs til at finde nye oplevelser

https://www.cammi.dk/

Det er først for nylig jeg har opdaget danske Camillas blog. Hun er bosat i Amsterdam, men kommer fra Danmark og skriver på dansk.

På hendes blog finder du rejsetips og destinationer til det meste af verden. Der er en overvægt af indhold om Holland og Kina, men det giver god mening, når hun nu er bosat der, og har arbejdet i Hong Kong. Det gør også at hun kender nogle lidt andre oplevelser i de to lande, der kan være værd at skrive på Bucket Listen 😉

 

Travelettes

5 Inspirerende blogs til at finde nye oplevelser  http://www.travelettes.net/

Hos Travelettes ligger fokusset på kvinder. I særdeleshed kvindelige solo-rejsende. Vi lever i en verden, hvor sikkerheden er høj som rejsende, men der er stadig lande derude, der kan være en udfordring når det kommer til køn. På bloggen får du forskellige kvinders historier, anekdoter og tips til, hvordan og hvor du skal tage hen.

Der er rigtig meget spændende læsning, og tonen er i høj grad at du ikke skal holde dig tilbage for at rejse alene, fordi du er kvinde 🙂

 

Happy to Wander

5 Inspirerende blogs til at finde nye oplevelser

https://happytowander.com/

Christina der ejer bloggen Happy to Wander, er et sprudlende og farverigt bekendtskab. Hun oplever mangt og meget med fokus på bare at leve livet. Alle prisklasser kan være med her, da hun ikke prangende med dyre hoteller.

Jeg bruger hendes blog til både at finde nye vinkler på et sted, blive inspireret af hendes smukke billeder og lære mere om blogging. Hun er meget aktiv på Pinterest, og laver nogle vildt flotte grafiske sammensætninger.

 

Jeg følger en del flere rejseblogs end de fem her, men synes nu de er nogle af de bedste. Jeg håber du kan blive lige så inspireret hos dem, og kende du selv nogle sider du er helt vild med, så skriv gerne, jeg er altid på udkig efter ny inspiration 🙂

 


Læs mere:

Du kan finde 10 anbefalinger på bøger der tager dig med verden rundt lige her.

Vil du gerne endnu mere ud, så kom med i Reader’s World Læseklub for rejselitteratur. Der skal du i hvert fald nok få en på opleveren 😉

 

 

Del eller synes godt om:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.